1.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 431/42

Sag anlagt den 13. oktober 2014 — Belgien mod Kommissionen

(Sag T-721/14)

(2014/C 431/66)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck og M. Jacobs, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne P. Vlaemminck og B. Van Vooren)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens henstilling af 14. juli 2014 om principper for at beskytte forbrugere og spillere i forbindelse med onlinespiltjenester og for at forhindre mindreåriges spil online annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling i henhold til artikel 5 TEU, idet det væsentligste retsgrundlag, der tildeler Kommissionen kompetence til at udstede den anfægtede foranstaltning, ikke er blevet anført.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af princippet om kompetencetildeling, idet traktaterne ikke tildeler Kommissionen kompetence til at udstede en retsakt med harmoniserende virkning på området for spil.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, TEU, og den institutionelle ligevægt i henhold til artikel 13, stk. 2, TEU, idet Kommissionen har sat sig ud over Rådets konklusioner af 10. december 2010 om »Rammen for spil og væddemål i Den Europæiske Unions medlemsstater« (dokument 16884/10).

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, TEUF, i forholdet til medlemsstaterne.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, TEU, og af artikel 288 TEUF og 289 TEUF, idet den anfægtede foranstaltning i virkeligheden er et skjult direktiv. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet Kommissionen ikke begrænsede den i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder forankrede ytrings- og informationsfrihed i overensstemmelse med loven.