17.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 409/63

—

Principalt annulleres den anfægtede afgørelse i sin helhed.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse i sin helhed, for så vidt som den erklærer støtteforanstaltningen for uforenelig med det indre marked, pålægger den belgiske stat at tilbagesøge støtten og at undlade at foretage betaling af garantien til sagsøgernes individuelle andelshavere.

—

Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, 3 og 4, for så vidt som disse artikler pålægger den belgiske stat at tilbagesøge støtten og at undlade at foretage betaling af garantien til sagsøgernes individuelle andelshavere.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108 TEUF og artikel 296, stk. 1, TEUF, af artikel 14 I forordning (EF) nr. 659/1999 (1), af princippet om begrundelse af retsakter og procedureregler, der regulerer bevisbyrde og bevisførelse, for så vidt som Kommissionen med urette og uden at give en begrundelse herfor fastslog, at sagsøgerne var de eneste faktiske støttemodtagere.

2.

Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 296, stk. 2, TEUF og princippet om begrundelse af retsakter og en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, for så vidt som Kommissionen med urette og uden at give en begrundelse herfor fastslog, at støtteordningen kunne fordreje konkurrencen med andre kooperativer og leverandører af investeringsprodukter samt påvirke samhandlen mellem medlemsstater.

3.

Tredje anbringende, der er påberåbt subsidiært, vedrører en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF samt anlæggelse af et urigtigt skøn, for så vidt som Kommissionen med urette fastslog, at garantiordningen var uforenelig med det indre marked.

Parterne har gjort gældende, at såfremt der var tale om statsstøtte, skulle den have været erklæret forenelig med det indre marked i sin egenskab af støtte, der er bestemt til at afhjælpe en alvorlig påvirkning i den belgiske økonomi som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF.

4.

Fjerde anbringende, der er påberåbt mere subsidiært, vedrører tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den forventning, som sagsøgerne havde grund til at have, var til hinder for, at Kommissionen begærede tilbagebetaling af støtten.

5.

Femte anbringende, der er påberåbt endnu mere subsidiært, vedrører tilsidesættelse af artikel 107 TEUF og 108 TEUF og af forordning (EF) nr. 659/1999 og overskridelse af beføjelser eller i det mindste tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som den afgørelse, hvorved Kommissionen pålagde en medlemsstat at vedtage en særlig foranstaltning for at bringe støtten til ophør såsom i det foreliggende tilfælde at undlade at foretage betaling til sagsøgernes individuelle andelshavere, klart overskred Kommissionens beføjelser eller i det mindste var klart uforholdsmæssig.