1.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 431/35


Sag anlagt den 18. september 2014 — EEB mod Kommissionen

(Sag T-685/14)

(2014/C 431/58)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Europæiske Miljøkontor (EEB) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Podskalská)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse Ares (2014) 2317513 af 11. juli 2014, hvorved denne afviste sagsøgerens anmodning om intern kontrol af Kommissionens afgørelse 2014/2002 endelig af 31. marts 2014 om en meddelelse fra Republikken Bulgarien vedrørende en national overgangsplan i henhold til artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, annulleres.

Kommissionens afgørelse C 2014/2002 endelig af 31. marts 2014 om en meddelelse fra Republikken Bulgarien om en national overgangsplan i henhold til artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1.

Med et første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens afgørelse Ares (2014) 2317513 af 11. juli 2014 tilsidesætter artikel 17 i Traktaten om Den Europæiske Union, artikel 2, stk. 1, litra g), og artikel 10 i forordning (EF) nr. 1367/2006, De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (»ECE-konventionen«) sammenholdt med Rådets afgørelse af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af ECE-konventionen (2005/370/EF).

2.

Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionens afgørelse C 2014/2002 endelig af 31. marts 2014 tilsidesætter artikel 17 i Traktaten om Den Europæiske Union, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for de nationale overgangsplaner, der er omhandlet i direktiv 2010/75/EU, ECE-konventionen sammenholdt med Rådets afgørelse af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af ECE-konventionen (2005/370/EF), direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa.