8.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/47


Sag anlagt den 3. juli 2014 — Staywell Hospitality Group mod KHIM — Sheraton International IP (PARK REGIS)

(Sag T-510/14)

2014/C 303/55

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Staywell Hospitality Group Pty Ltd (Sydney, Australien) (ved solicitor D. Farnsworth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Sheraton International IP LLC (Stamford, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 30. april 2014 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 240/2013-5 og R 303/2013-5) annulleres, i det omfang den vedrører sag R 240/2013-5.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Staywell Hospitality Group Pty Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket indeholdende ordbestanddelene »PARK REGIS« for tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 43 — EF-varemærkeansøgning nr. 9 4 88  933

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sheraton International IP LLC

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Figur- og ordmærkerne »ST. REGIS« for tjenesteydelser i klasse 36, 42 og 43, den internationale varemærkeregistrering, hvor Den Europæiske Union designeres for ordmærket »ST. REGIS« for tjenesteydelser i klasse 36 og de velkendte figur- og ordmærker »ST. REGIS« i Den Europæiske Union

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagerne

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.