|
6.10.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 351/10 |
Sag anlagt den 20. juni 2014 — European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod EIT
(Sag T-481/14)
2014/C 351/12
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg) og Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne E. Siouti og M. Sfyri)
Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)
Sagsøgernes påstande
|
— |
Sagsøgtes afgørelse om tildeling vedrørende udbuddet, som blev meddelt sagsøgerne i sagsøgtes skrivelse af 11. april 2014, og alle sagsøgtes yderligere forbundne afgørelser, inklusive afgørelsen om at tildele den valgte tilbudsgiver kontrakten (som ikke er blevet meddelt sagsøgerne), annulleres. |
|
— |
Direktøren for EIT’s afgørelse af 25. april 2014, hvormed denne afslog at oplyse vurderingsudvalgets sammensætning, annulleres. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at erstatte de af sagsøgerne lidte tab som følge af fortabelsen af muligheden for at få tildelt en kontrakt i forbindelse med udbuddet, hvilket andrager et beløb på 1 58 430,40 EUR. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre udgifter i forbindelse med dette søgsmål. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at sagsøgte sammenblandede udvælgelses- og tildelingskriterierne, hvorved sagsøgte tilsidesatte finansforordningens artikel 110 (1) og den delegerede forordnings artikel 149 (2). |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af finansforordningens artikel 105 og 113 og den delegerede forordnings artikel 138, eftersom sagsøgte benyttede ukendte kriterier, som ikke var indeholdt i udbudsbetingelserne, ved vurderingen af tilbuddene og tilsidesatte sin forpligtelse til at specificere tildelingskriterierne og deres relative vægtning eller i givet fald den prioriterede rækkefølge, disse kriterier tillægges, med det vigtigste først. Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at sagsøgte støttede sig på et separat og usammenhængende pointsystem, hvilket forårsagede forvridninger og fejl i vurderingen. |
|
3. |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgte foretog flere åbenbart urigtige skøn. |
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 2, stk. 3, og artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 (3) ved afslaget på at oplyse vurderingsudvalgets sammensætning, hvilken oplysning ville have gjort det muligt for sagsøgerne at kontrollere, at der ikke forelå nogen interessekonflikt. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298, s. 1).
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29.10.2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT 362, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).