15.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/64


Sag anlagt den 3. juni 2014 — Établissement Amra mod KHIM

(KJ KANGOO JUMPS XR)

(Sag T-390/14)

2014/C 315/108

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Établissement Amra (Vaduz, Liechtenstein) (ved advokat S. Rizzo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. marts 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1511/2013-2) annulleres i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Positionsmærket, der består af den nedre fjeder af en sports- og træningsanordning, og som indeholder ordbestanddelene »KJ KANGOO JUMPS XR« for varer i klasse 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 1 1 7 26  494

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.