28.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 245/22


Sag anlagt den 1. maj 2014 — PKK mod Rådet

(Sag T-316/14)

2014/C 245/30

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kurdistan Workers’ Party (PKK) (ved advokaterne A. van Eik, T. Buruma og M. Wijngaarden)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 (1) annulleres, for så vidt den vedrører PKK (alias »KADEK«, alias »Kongra-GEL«).

Det fastslås, at Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 (2) ikke finder anvendelse på PKK (alias »KADEK«, alias »Kongra-GEL«).

Subsidiært fastslås det, at en mindre restriktiv foranstaltning end den fortsatte opførelse på listen er berettiget.

Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

1.

Det første anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig, for så vidt den vedrører PKK, og/eller Rådets forordning (EF) nr. 2580/2000 finder ikke anvendelse, idet der ikke er taget hensyn til de regler, der gælder for væbnede konflikter.

2.

Andet anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig, for så vidt den vedrører PKK, eftersom PKK ikke kan betegnes som »terroristgruppe« som defineret i artikel 1, stk. 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (3).

3.

Tredje anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den omfatter PKK, da der ikke er truffet nogen afgørelse af en kompetent myndighed som fastlagt i artikel 1, stk. 4, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

4.

Fjerde anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den vedrører PKK, idet afgørelsen delvist er baseret på oplysninger, som er indhentet ved brug af tortur eller andre former for mishandling, og der er derfor tale om en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, manglende overholdes af principperne og manglende fremme af anvendelsen heraf i overensstemmelse med artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder.

5.

Femte anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den vedrører PKK, idet Rådet ikke foretog en fornyet gennemgang i henhold til artikel 1, stk. 6, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

6.

Sjette anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den vedrører PKK, idet afgørelsen ikke opfylder kravene om proportionalitet og subsidiaritet.

7.

Syvende anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den vedrører PKK, da den ikke opfylder forpligtelsen til at give en begrundelse i henhold til artikel 296 TEUF.

8.

Ottende anbringende: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 er ugyldig for så vidt den vedrører PKK, idet den tilsidesætter PKK’s ret til forsvar og PKK’s ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.


(1)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10.2.2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27.12.2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme

(3)  Rådet fælles holdning af 27.12. 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme.