—

Sagsøgeren har gjort gældende, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, artikel 108 TEUF og artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), eftersom den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter EEG) fastsatte EEG-afgift ikke udgjorde tildeling af statsmidler, og reduceringen af EEG-afgiften for energiintensive forbrugere ikke udgjorde et afkald på statsmidler.

—

Sagsøgeren har i denne sammenhæng anført, at Kommissionen har lagt nye afgrænsningsparametre, der er uforenelige med principperne i den hidtidige retspraksis, til grund for sin efterprøvelse. Kommissionen har navnlig helt set bort fra kriteriet om statslige myndigheders konkrete rådighedsret, der efter fast retspraksis er et nødvendigt kriterium for kvalificeringen som statsmidler, og har anset det for tilstrækkeligt, at lovgiver påvirker de finansielle strømme mellem private, og at tilsynsmyndigheder overvåger, at private overholder lovgivningen.

—

Hertil kommer, at Kommissionen er bundet af sin beslutning om ikke at kvalificere EEG 2000 som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom der ikke var tale om overførsel af statsmidler, og dermed har den ved en retlig fejl kvalificeret EEG 2012 som en ny støtte, der er indført retsstridigt.

—

Kommissionen har derudover ikke foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af, og derfor heller ikke indset, at undtagelsesordningen for energiintensive forbrugere er begrundet henset til målet, arten og den indre opbygning af EEG 2012 og derfor ikke udgør en selektiv fordel.

—

Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionen ved efterprøvelsen af EEG 2012 i hvert fald skulle have anvendt proceduren vedrørende eksisterende støtte i henhold til artikel 108, stk. 1, TEUF og artikel 17-19 i forordning nr. 659/1999 og have foreslået Tyskland passende foranstaltninger, før den indledte den formelle undersøgelsesprocedure, i stedet for at udsætte markedsdeltagerne for betydelige økonomiske risici ved at kvalificere EEG 2012 som ny, ikke-anmeldt støtte.

—

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen før vedtagelsen af en afgørelse med så alvorlige retsvirkninger i hvert burde have hørt denne.

—

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er mangelfuldt begrundet på de vigtigste punkter.