12.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 142/36


Sag anlagt den 14. februar 2014 — Société Générale mod Kommissionen

(Sag T-98/14)

2014/C 142/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société Générale SA (Paris, Frankrig) (ved advokaterne P. Zelenko, J. Marthan og D. Kupka)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2, litra c), i Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 8512 endelig af 4. december 2013 i EIRD-sagen, annulleres, for så vidt som den pålægger Société Générale en bøde.

Størrelsen af den bøde, der er pålagt Société Générale ved denne afgørelse, nedsættes til et passende beløb.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Det første anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af metoden for beregning af værdien af afsætningen, eftersom de værdier, der blev anvendt i den anfægtede afgørelse på grundlag af denne metode, ikke afspejler de respektiver stillinger for de banker, som er genstand for den anfægtede afgørelse, på det af overtrædelsen berørte marked i overtrædelsesperioden (første led). Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen dermed har tilsidesat sin forpligtelse til at udvise omhu (andet led) og handlet i strid med princippet om ligebehandling (tredje led) og om beskyttelse af den berettigede forventning (fjerde led).

2.

Det andet anbringende om en manglende begrundelse med hensyn til valget af den metode, som Kommissionen anvendte med henblik på at beregne værdien af afsætningen for de banker, som er genstand for den anfægtede afgørelse.

3.

Tredje anbringende om, at Retten skal udøve sin fulde prøvelsesret med henblik på at nedsætte sagsøgerens bøde til et passende beløb, som afspejler de respektiver stillinger på det af overtrædelsen berørte marked for de banker, som er genstand for den anfægtede afgørelse.