1. 

Karteller–konkurrencebegrænsning–bedømmelseskriterier–indholdet af og formålet med et kartel og den økonomiske og retlige sammenhæng for kartellets udvikling–sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning–aftaleparternes hensigt om at begrænse konkurrencen–ikke-nødvendigt kriterium–overtrædelse på grund af formålet–tilstrækkelig skadelig–bedømmelseskriterier

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 54-59)

2. 

Karteller–samordnet praksis–begreb–koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd–udveksling af oplysninger mellem konkurrenter–konkurrencebegrænsende formål eller virkning–formodning–betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 60-63)

3. 

Karteller–samordnet praksis–begreb–krav om årsagsforbindelse mellem samordningen og virksomhedernes adfærd på markedet–formodning for en sådan årsagsforbindelse–det påhviler den pågældende virksomhed at afkræfte denne formodning–bevis

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 64 og 65)

4. 

Karteller–aftaler mellem virksomheder–bevis for overtrædelse–ét enkelt bevis–lovlig–betingelser

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 108)

5. 

Karteller–aftaler mellem virksomheder–bevis for overtrædelse–tvister for Retten–Kommissionen mulighed for at påberåbe sig, at de kontakter, som ikke er blevet straffet i afgørelsen, er ulovlige–ikke tilladt

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 138)

6. 

Karteller–forbud–overtrædelser–aftaler og samordnet praksis, der kan behandles som udgørende en enkelt overtrædelse–samlet plan–kriterier

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 168 og 169)

7. 

Karteller–aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse–virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed–kriterier–bevisbyrde

(Art. 101, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 170-175)

8. 

Konkurrence–administrativ procedure–princippet om god forvaltningsskik–pligt til at udvise omhu og upartiskhed

(Art. 101 TEUF)

(jf. præmis 210 og 211)

9. 

Konkurrence–administrativ procedure–kommissionsafgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse–bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed påhviler Kommissionen–bevisværdi af frivillige erklæringer afgivet mod en virksomhed af hoveddeltagerne i et kartel med henblik på at være begunstiget af samarbejdsmeddelelsens anvendelse

(Kommissionens meddelelse 2006/C 298/11)

(jf. præmis 215)

10. 

Konkurrence–administrativ procedure–forligsprocedure–forligsprocedure uden resultat–ret til at genoptage den almindelige procedure

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003; Kommissionens forordning nr. 773/2004; Kommissionens meddelelse 2008/C 167/01)

(jf. præmis 256)

11. 

Konkurrence–administrativ procedure–overholdelse af retten til forsvar–aktindsigt–rækkevidde–afslag på udlevering af et dokument–følger–nødvendigheden af at sondre mellem belastende dokumenter og ikke-belastende dokumenter i forbindelse med den bevisbyrde, der påhviler den berørte virksomhed

(jf. præmis 271-273)

12. 

Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–kriterier–den pågældende virksomheds samlede omsætning–omsætning vedrørende de varer, der er genstand for overtrædelsen–hensyntagen til de respektive omsætningstal–grænser

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13)

(jf. præmis 293-295)

13. 

Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–kriterier–overtrædelsens grovhed–fastsættelse af bøden i forhold til de forhold, der indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed–vurdering i forhold til overtrædelsens art

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 19-23)

(jf. præmis 311 og 312)

14. 

Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–Kommissionens skøn–domstolsprøvelse–Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret–omfang

(Art. 261 TEUF og art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

(jf. præmis 319 og 320)

15. 

Konkurrence–bøder–størrelse–fastsættelse–pligt for Kommissionen til at holde sig til sin tidligere beslutningspraksis–foreligger ikke

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

(jf. præmis 326)

1) 

Europa-Kommissionen frifindes.

2) 

Koninklijke Philips NV og Philips France bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.