Rettens dom (Ottende Udvidede Afdeling) af 24. april 2024 –
Hispavima mod Kommissionen
(Sag T-514/14) ( 1 )
»Statsstøtte – støtte ydet af de spanske myndigheder til visse økonomiske interessegrupper (ØIG) og deres investorer – skatteordning for visse finansielle leasingkontrakter med henblik på køb af søgående skibe (spansk skatteleasingordning) – afgørelse, hvorved støtten erklæres delvist uforenelig med det indre marked og anordnes delvist tilbagesøgt – delvist bortfald af tvistens genstand – delvist ufornødent at træffe afgørelse – ny støtte – berettiget forventning – tilbagesøgning – kontraktvilkår, der beskytter modtagerne mod tilbagesøgning af statsstøtte, der er ulovlig og uforenelig med det indre marked – kompetencefordelingen mellem Kommissionen og de nationale myndigheder«
1. |
Annullationssøgsmål – søgsmål til prøvelse af en kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – søgsmålsinteresse – delvis annullation af den anfægtede afgørelse i forbindelse med et andet søgsmål anlagt til prøvelse af denne afgørelse – søgsmål med påstand om annullation af annullerede dele af den anfægtede afgørelse – søgsmål, der delvist er blevet uden genstand – ufornødent at træffe afgørelse (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 21-41) |
2. |
Annullationssøgsmål – søgsmål til prøvelse af en kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – søgsmålsinteresse – delvis annullation af den anfægtede afgørelse i forbindelse med et andet søgsmål anlagt til prøvelse af denne afgørelse – søgsmål med påstand om annullation af de dele af den anfægtede afgørelse, der ikke er blevet annulleret – fortsat bestående søgsmålsinteresse (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 42, 43 og 45-53) |
3. |
Statsstøtte – begreb – skattemæssige foranstaltninger til fordel for visse økonomiske interessegrupper og deres investorer – skatteordning for visse finansielle leasingkontrakter vedrørende køb af skib – skatteordning bestående af flere faktisk og retligt forbundne foranstaltninger – særskilt vurdering af disse foranstaltninger – ikke tilladt (Art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 59-63) |
4. |
Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – støtte ydet i strid med procedurereglerne i artikel 108 TEUF – eventuelt berettiget forventning hos støttemodtagerne – beskyttelse – betingelser (Art. 108 TEUF) (jf. præmis 73-83) |
5. |
Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – bedømmelsen af lovligheden – Kommissionens beslutningspraksis – ingen betydning (Art. 108, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 116) |
6. |
Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – genoprettelse af den oprindelige situation – rækkevidde – kontraktvilkår om overførsel af byrden ved tilbagesøgning af en ulovlig støtte fra modtagerne af denne støtte til andre personer – Kommissionens forbud mod denne overførsel og anordning af tilbagesøgning af den ulovlige støtte fra modtagerne – tilsidesættelse af kompetencefordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne – krænkelse af friheden til at oprette og drive egen virksomhed – foreligger ikke (Art. 107 TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 89-110, 114, 115, 118-125) |
Konklusion
1) |
Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen, for så vidt som den er rettet mod artikel 1 i Kommissionens afgørelse 2014/200/EU af 17. juli 2013 om Spaniens støtteordning SA.21233 c/11 (ex NN/11, ex CP 137/06) – Skatteordning for finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning, for så vidt som de økonomiske interessegrupper og deres investorer heri identificeres som de eneste modtagere af den støtte, der er omhandlet i afgørelsen, og afgørelsens artikel 4, stk. 1, for så vidt som Kongeriget Spanien ved denne bestemmelse pålægges at tilbagesøge hele den støtte, der er omhandlet i afgørelsen, fra investorerne i de økonomiske interessegrupper, der havde modtaget denne. |
2) |
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen. |
3) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |
( 1 ) – EUT C 303 af 8.9.2014.