27.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/33


Kendelse afsagt af Rettens præsident den 28. september 2017 — Vnesheconombank mod Rådet

(Sag T-737/14 R)

((Særlige rettergangsformer - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed))

(2017/C 402/43)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Bank for Development and Foreign Economic Affairs (Vnesheconombank) (Moskva, Rusland) (ved advokaterne J. Viñals Camallonga, J. Iriarte Ángel og L. Barriola Urruticoechea)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Florindo Gijón og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, S. Pardo Quintillán og D. Gauci, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring indgivet på grundlag af artikel 278 TEUF og 279 TEUF med påstand om udsættelse af gennemførelsen af Rådets afgørelse 2014/512/FUSP af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 13) og af Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine (EUT 2014, L 229, s. 1), for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.