4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/30


Rettens dom af 13. december 2018 — Deutsche Telekom mod Kommissionen

(Sag T-827/14) (1)

((Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - det slovakiske marked for højhastighedstelekommunikationstjenester - tredjepartsvirksomheders adgang til abonnentledningerne hos den etablerede operatør på dette marked - afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 - samlet og vedvarende overtrædelse - begrebet »misbrug« - nægtelse af adgang - prispres - beregning af prispresset - kriteriet om lige så effektive konkurrenter - ret til forsvar - moderselskabet tilregnet ansvaret for den overtrædelse, som dets datterselskab har begået - moderselskabets afgørende indflydelse på dets datterselskabs forretningspolitik - bevisbyrde - bødeberegning - retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 - særskilt bøde, der udelukkende pålægges moderselskabet på grund af gentagelsestilfælde og anvendelsen af en multiplikationskoefficient for at opnå en afskrækkende virkning))

(2019/C 82/34)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne K. Apel og D. Schroeder)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Kellerbauer, L. Malferrari, C. Vollrath og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Slovanet, a.s. (Bratislava, Slovakiet) (ved advokat P. Tisaj)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om hel eller delvis annullation, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, af Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39523 — Slovak Telekom), som berigtiget ved Kommissionens afgørelse C(2014) 10119 final af 16. december 2014 og ved Kommissionens afgørelse C(2015) 2484 final af 17. april 2015, og subsidiær påstand om annullation eller nedsættelse af de bøder, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 2, litra d), i Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 om en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 (sag AT.39523 — Slovak Telekom) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at Deutsche Telekom AG i perioden mellem den 12. august og den 31. december 2005 anvendte urimelige takster, der ikke gjorde det muligt for en lige så effektiv operatør, som støttede sig på engrosadgang til Slovak Telekom, a.s.’ ubundtede abonnentledninger, at kopiere de af Slovak Telekom udbudte detailtjenester uden at lide tab.

2)

Artikel 2 i afgørelse C(2014) 7465 final annulleres, for så vidt som den fastsætter det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter solidarisk for, til 38 838 000 EUR, og det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter alene for, til 31 070 000 EUR.

3)

Det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter solidarisk for, fastsættes til 38 061 963 EUR, og det bødebeløb, som Deutsche Telekom hæfter alene for, fastsættes til 19 030 981 EUR.

4)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

5)

Deutsche Telekom bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger og fire femtedele af Slovanet, a.s.’ omkostninger.

6)

Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af de af Deutsche Telekom afholdte omkostninger.

7)

Slovanet bærer en femtedel af sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 96 af 23.3.2015.