4.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 82/28


Rettens dom af 12. december 2018 — Servier m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-691/14) (1)

((Konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - misbrug af dominerende stilling - markedet for perindopril, der er et lægemiddel til behandling af hjerte-kar-sygdomme, som originalmedicin og generisk produkt - afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF - princippet om upartiskhed - høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål - adgang til effektive retsmidler - kort søgsmålsfrist henset til den anfægtede afgørelses længde - aftaler om forlig i tvister vedrørende patenter - licensaftaler - aftaler om erhvervelse af teknologi - eksklusiv købsaftale - potentiel konkurrence - konkurrencebegrænsende formål - konkurrencebegrænsende virkning - afvejning mellem konkurrenceret og patentret - kvalificering som særskilte lovovertrædelser eller en samlet overtrædelse - definition af det relevante marked i forhold til det pågældende lægemiddels molekyle - bøder - kumulation af bøder i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF - princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel - afsætningens værdi - regler for beregning i tilfælde af kumulation af overtrædelser på de samme markeder)

(2019/C 82/31)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Servier SAS (Suresnes, Frankrig), Servier Laboratories Ltd (Wexham, Det Forenede Kongerige) og Les Laboratoires Servier SAS (Suresnes) (først ved I.S. Forrester, QC, barrister J. Killick, advokat O. de Juvigny og solicitor M. Utges Manley, derefter ved advokaterne J. Killick, O. de Juvigny, M. Utges Manley, J. Jourdan og T. Reymond)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved T. Christoforou, B. Mongin, C. Vollrath, F. Castilla Contreras og T. Vecchi, derefter ved T. Christoforou, B. Mongin, C. Vollrath, F. Castilla Contreras og J. Norris-Usher, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) (Genève, Schweiz) (ved barrister F. Carlin og advokaterne N. Niejahr og C. Paillard)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, som selskaberne blev pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Artikel 4 i Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)) annulleres, for så vidt som det heri konstateres, at Servier SAS og Les Laboratoires Servier SAS deltog i de i artiklen nævnte aftaler.

2)

Artikel 6 i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres.

3)

Artikel 7, stk. 4, litra b), og artikel 6 i afgørelse C(2014) 4955 final annulleres.

4)

Den bøde, som Servier og Les Laboratoires Servier blev pålagt for den i artikel 2 i afgørelse C(2014) 4955 final nævnte overtrædelse, således som det følger af afgørelsens artikel 7, stk. 2, litra b), fastsættes til 55 385 190 EUR.

5)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

6)

Servier, Servier Laboratories Ltd og Les Laboratoires Servier på den ene side og Kommissionen på den anden side bærer hver deres egne omkostninger.

7)

European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 462 af 22.12.2014.