24.10.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 392/28 |
Rettens dom af 15. septemer 2016 — Crosfield Italia mod ECHA
(Sag T-587/14) (1)
((REACH - gebyr for registrering af et stof - nedsættelse, som indrømmes mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - fejl i erklæringen om virksomhedens størrelse - henstilling 2003/361/EF - afgørelse, der pålægger en administrationsafgift - begrundelsespligt))
(2016/C 392/33)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Crosfield Italia Srl (Verona, Italien) (ved advokat M. Baldassarri)
Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (først ved M. Heikkilä, E. Bigi, J.-P. Trnka og E. Maurage, derefter ved M. Heikkilä, J.-P. Trnka og E. Maurage, som befuldmægtigede, bistået af advokat C. Garcia Molyneux)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af ECHA’s afgørelse SME(2013) 4672 af 28. maj 2014, hvori det fastslås, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at kunne opnå en nedsættelse af det gebyr, der er fastsat for små virksomheder, og om at pålægge selskabet en administrationsafgift, dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af de fakturer, der blev udstedt af ECHA efter vedtagelsen af afgørelse SME(2013) 4672.
Konklusion
1) |
Afgørelse SME(2013) 4672 af 28. maj 2014 truffet af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) annulleres. |
2) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |