RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

14. juli 2015

Silvana Roda

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — løn — efterladtepension — artikel 27 i bilag VIII til vedtægten — den afdøde tjenestemands fraskilte ægtefælles ret — underholdsbidrag fra den afdøde tjenestemand — loft over efterladtepensionen — åbenbart ugrundet søgsmål«

Angående:

Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved Silvana Roda har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes i efterladtepension at betale hende 35% af den alderspension, som hendes afdøde fraskilte ægtefælle oppebar ved sin død, at regne fra datoen for dødsfaldet, med tillæg af renter af udestående beløb.

Udfald:

Europa-Kommissionen frifindes. Silvana Roda bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1. Retslig procedure – afgørelse truffet ved begrundet kendelse – betingelser – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet – rækkevidde

   (Personalerettens procesreglement, art. 81)

2. Tjenestemænd – pensioner – efterladtepension – underholdsbidrag, der er fastsat ved aftale mellem de fraskilte ægtefæller – loft over efterladtepensionen

   (Tjenestemandsvedtægten, bilag VIII, art. 18 og 27)

1.  I henhold til artikel 81 i Personalerettens procesreglement kan Personaleretten, når det er åbenbart, at sagen helt eller delvist ikke kan antages til realitetsbehandling, eller at sagen er åbenbart ugrundet, uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse.

   Navnlig bidrager afvisning af sagen ved begrundet kendelse i henhold til procesreglementets artikel 81 ikke blot til en effektiv sagsbehandling, men sparer ligeledes parterne for de sagsomkostninger, som et retsmøde ville have affødt, når Personaleretten efter en gennemgang af sagsakterne i en sag finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst ved sagsakterne til, at den er fuldt ud overbevist om, at det er åbenbart, at sagen skal afvises eller er åbenbart ugrundet, og desuden er af den opfattelse, at afholdelse af et retsmøde ikke ville bidrage med nogen nye oplysninger, der kan ændre dens overbevisning.

   (jf. præmis 14 og 15)

   Henvisning til:

   Personaleretten: kendelse af 10. juli 2014, Mészáros mod Kommissionen, F-22/13, EU:F:2014:189, præmis 39, og af 23. april 2015, Bensai mod Kommissionen, F-131/14, EU:F:2015:34, præmis 28

2.  Størrelsen af den efterladtepension, som en fraskilt ægtefælde har ret til, er udelukkende omfattet af bestemmelserne i artikel 27 og 28 i bilag VIII til vedtægten, og det er med henblik på beregningen af dette beløb eller dets ajourføring uden betydning, at størrelsen på underholdsbidraget i artikel 27 i bilag VIII til vedtægten i henhold til den nationale lovgivning og på grund af den fraskilte ægtefældes død ikke længere kan ændres.

   Derudover regulerer artikel 18 i bilag VIII til vedtægten udelukkende situationen for den længstlevende ægtefælde efter den afdøde tjenestemand og kan ikke, bl.a. for så vidt angår mindstebeløbet for efterladtepensionen, der er lig 35% af den sidste grundløn, anvendes analogt på den afdøde tjenestemands fraskilte ægtefælders situation.

   (jf. præmis 19 og 20)