26.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 26/45


Sag anlagt den 9. oktober 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-106/14)

(2015/C 026/59)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om fra den 1. januar 2014 kun at tildele sagsøgeren 2,5 ekstra feriedage med henblik på »ferie på hjemstedet« i stedet for at tildele sagsøgeren 5 »rejsedage«, som han havde ret til i henhold til artikel 7 i bilag V til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af tjenestemandsvedtægten

Sagsøgerens påstande

Annullation af Kommissionens afgørelse, der fremgår af siden »Rettigheder« på SYSPER, og som blev bekræftet ved Kommissionens afgørelse nr. R/396/14 af 2. juli 2014 om afslag på en klage om fra 1. januar 2014 at tildele sagsøgeren 2,5 ekstra feriedage med henblik på »ferie på hjemstedet« i stedet for 5 »rejsedage«, som denne tidligere havde ret til i henhold til artikel 7, stk. 1, i bilag V til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.