|
3.11.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 388/33 |
Sag anlagt den 1. september 2014 — ZZ m. fl. mod Europa-Kommissionen
(Sag F-86/14)
2014/C 388/43
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: ZZ m. fl. (ved advokat O. Mader)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelserne om nedsættelse af det samlede antal årlige feriedage og påstand om, at det fastslås, at artikel 6 i bilag X til vedtægten for tjenestemænd, som ændret ved artikel 1, nr. 70, i forordning nr. 1023/2013, der finder anvendelse fra 1. januar 2014, ikke finder anvendelse.
Sagsøgernes påstande
|
— |
Afgørelserne, rettet til sagsøgerne via Sysper2, om deres nye årlige grundferierettigheder, annulleres. |
|
— |
Det fastslås, at artikel 1, nr. 70, litra a), i forordning (EU, EURATOM) nr. 1023/2013, der ændrer artikel 6 i bilag X til tjenestemandsvedtægten (»Særlige undtagelsesbestemmelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland«) og Kommissionens afgørelse C(2013) 9051 endelig af 16. december 2013ikke finder anvendelse, for så vidt som sagsøgernes rettigheder for så vidt angår det årlige antal feriedage nedsættes. |
|
— |
Kommissionens afgørelse af 23. maj 2014 (R/123/14), hvorved sagsøgernes klager for så vidt angår årlig ferie blev afvist, annulleres. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |