3.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/30


Sag anlagt den 7. august 2014 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-76/14)

2014/C 388/38

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne G. Suárez de Castro og M. Orman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD/248/13.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren opføres på reservelisten for den nævnte udvælgelsesprøve, idet der endnu er en plads på reservelisten efter udvælgelsesprøve EPSO/AD248/13 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af administratorer inden for område 1 (»bygningssikkerhed«), og idet sagsøgeren har opnået en karakter på 53,38, der ligger over den af EPSO fastsatte minimumskarakter på 51,01.

Subsidiært annulleres bedømmelsen af prøve d), henset til, at der foreligger adskillige uregelmæssigheder i forbindelse med vurderingen af denne prøve, og ansøgerne i udvælgelsesprøven omklassificeres i forhold til de øvrige karakterer, hvor der ikke har fundet uregelmæssigheder sted.

Såfremt sagsøgeren gives medhold i sagen tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.