|
24.8.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 279/51 |
Personalerettens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2015 — EJ mod Kommissionen
(Sag F-112/14) (1)
((Personalesag - tjenestemænd - ændring af vedtægten - forordning nr. 1023/2013 - stillingsbetegnelser - overgangsregler vedrørende indplacering i stillingsbetegnelser - artikel 30, stk. 2, i bilag XIII til vedtægten - juridiske fuldmægtige i lønklasse AD 13 ansat ved Kommissionens juridiske tjeneste - situationen for »juridiske rådgivere« og »medlemmer af den juridiske tjeneste« - nærmere bestemmelser for adgang til lønklasse AD 13 i henhold til vedtægten af 2004 - forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45 - udnævnelse i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1 - indplacering i stillingsbetegnelserne »konsulent eller tilsvarende« og »administrator i en overgangsstilling« - bebyrdende retsakt - begrebet »betydeligt ansvar« - begrebet »særligt ansvar« - ligebehandling - ret til forfremmelse i lønklasse AD 14 - berettiget forventning - retssikkerhedsprincippet))
(2015/C 279/64)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: EJ m.fl. (ved advokat S. Orlandi)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall, C. Ehrbar og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og M. Veiga, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelser om, ifølge de nye karriere- og forfremmelsesregler, der er gældende efter ændringen af tjenestemandsvedtægten pr. 1. januar 2014, at indplacere sagsøgerne som »senioradministrator i en overgangsstilling« og ifølge sagsøgerne at fratage dem retten til forfremmelse til lønklasse AD 14, og om at det fastslås, at artikel 30, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten er ulovlig.
Konklusion
|
1) |
De individuelle afgørelser, således som de fremstår ved en påtegning, der blev indføjet efter den 1. januar 2014 i sagsøgernes individuelle elektroniske sagsakter, og således som de blev vedtaget af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, vedrørende indplacering af EJ og de øvrige sagsøgere, hvis anonymiserede navne fremgår af bilaget, i stillinger, der i Europa-Kommissionen benævnes »senioradministrator i en overgangsstilling«, svarende til den i vedtægten fastsatte stilling »administrator i en overgangsstilling«, annulleres. |
|
2) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af EJ og de øvrige sagsøgere, hvis anonymiserede navne fremgår af bilaget. |
|
3) |
Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger. |