Sag C-500/14

Ford Motor Company

mod

Wheeltrims srl

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Torino)

»Præjudiciel forelæggelse — mønstre — direktiv 98/71/EF — artikel 14 — forordning (EF) nr. 6/2002 — artikel 110 — »reparationsklausul« — tredjemands brug af et varemærke uden indehaverens samtykke for reservedele eller tilbehør til motorkøretøjer, der er af samme art som de varer, for hvilke varemærket er registreret«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2015

1. Præjudicielle spørgsmål — besvarelse, der ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl — anvendelse af procesreglementets artikel 99

   (Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)

2. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — spørgsmål, som er åbenbart uden relevans, hypotetiske spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar, og spørgsmål, som ikke har forbindelse med genstanden for tvisten i hovedsagen — foreligger ikke — formaliteten

   (Art. 267 TEUF)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — mønstre — fortolkning af forordning nr. 6/2002 og direktiv 98/71 — ingen undtagelse til bestemmelserne i forordning nr. 207/2009 og direktiv 2008/95 — en producent af reservedele og tilbehør til motorkøretøjer påfører sine produkter et tegn, som er identisk med et varemærke, der er registreret for sådanne produkter af en producent af motorkøretøjer uden sidstnævnte producents samtykke — ikke tilladt — brug af dette varemærke, udgør den eneste måde, hvorpå det omhandlede køretøj kan repareres med henblik på at genetablere det sammensatte produkts oprindelige udseende — ingen betydning

   (Rådets forordning nr. 6/2002, art. 1, art. 96, stk. 1, og art. 110, og nr. 207/2009; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71, art. 2, 16 og 14, og direktiv 2008/95)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 32 og 33)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 35-37)

3.  Artikel 14 i direktiv 98/71 om retlig beskyttelse af mønstre og artikel 110 i forordning nr. 6/2002 om EF-design skal fortolkes således, at de ikke som undtagelse til bestemmelserne i direktiv 2008/95 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker tillader en producent af reservedele og tilbehør til motorkøretøjer, såsom hjulkapsler, at påføre sine produkter et tegn, som er identisk med et varemærke, der bl.a. er registreret for sådanne produkter af en producent af motorkøretøjer, uden den pågældende producents samtykke, med den begrundelse, at den brug, der således er gjort af varemærket, udgør den eneste måde, hvorpå det omhandlede køretøj kan repareres med henblik på at genetablere det sammensatte produkts oprindelige udseende.

   Det følger for det første af ordlyden af artikel 14 i direktiv 98/71 og artikel 110 i forordning nr. 6/2002, at disse bestemmelser således indebærer visse begrænsninger i beskyttelsen af mønstre eller design uden nogen henvisning til beskyttelsen af varemærker.

   Ifølge artikel 2 i direktiv 98/71 finder direktivet for det andet kun anvendelse på mønstre, der er registreret hos bestemte nationale og internationale myndigheder, samt på ansøgninger om registrering af mønstre i denne henseende. Desuden følger det af artikel 1 i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med femte betragtning til forordningen, at forordningen alene tilsigter at indføre en EF-designret, der er direkte anvendelig i hver enkelt medlemsstat.

   Endelig fremgår det for det tredje dels af syvende betragtning til og artikel 16 i direktiv 98/71, dels af 31. betragtning til og artikel 96, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at disse EU-retsakter ikke berører Unionens eller vedkommende medlemsstats lovgivning om bl.a. varemærker.

   Det følger heraf, at artikel 14 i direktiv 98/71 og artikel 110 i forordning nr. 6/2002 ikke indeholder nogen undtagelser til bestemmelserne i direktiv 2008/95 og forordning nr. 207/2009.

   (jf. præmis 39-42 og 45 samt konkl.)