15.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/43

1.

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Rets af 14. maj 2014 i sag T-198/12, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Kommissionen, om delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2012/160/EU af 1. marts 2012 om de nationale bestemmelser, som den tyske forbundsregering har meddelt om opretholdelse af grænseværdierne for bly, barium, arsen, antimon, kviksølv samt for nitrosaminer og nitroserbare stoffer i legetøj efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj (1), ophæves i det omfang, Retten afviste søgsmålet

2.

Kommissionens afgørelse 2012/160/EU af 1. marts 2012 erklæres ugyldig i det omfang de deri indeholdte nationale bestemmelser, der er meddelt til opretholdelsen af grænseværdier for stofferne antimon, arsen og kviksølv i legetøj, ikke bliver godkendt; subsidiært hjemvises sagen til Retten

3.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Det første anbringende: Retten har tilsidesat artikel 114, stk. 4, TEUF i tre henseender. Den har tilsidesat princippet om medlemsstaternes autonome risikovurdering, idet den på grundlag af den omstændighed, at der ligger en afvigende risikovurdering til grund for de af appellanten meddelte foranstaltninger, har fastslået at disse var uegnede. Endvidere har Retten begået en retlig fejl ved at forlange bevis for, at det beskyttelsesniveau, der er sikret ved direktiv 2009/48/EF, i sig selv er utilstrækkeligt. Endelig har retten lagt en fejlagtig retsopfattelse til grund for sin argumentation, idet den har nægtet at foretage en kvantitativ sammenligning af beskyttelsesniveauerne, der beror på grænseværdier.

Det andet anbringende: Retten har tilsidesat pligten til at begrunde domme i medfør af artikel 36 og 53, stk. 1, i statutten for Domstolen. For det første er dens begrundelse vedrørende den af Forbundsrepublikken Tyskland fremlagte Tabel 1 selvmodsigende, idet den én gang henviser til påståede regnefejl og én gang til påståede målefejl. For det andet er begrundelsen utilstrækkelig, idet Retten uden at tage stilling til betydningen af kategorien af afskrabelige materialer antager, at den af Forbundsrepublikken Tyskland foretagne sammenligning af migrationsgrænserne ikke viser et højere beskyttelsesniveau.

Det tredje anbringende: Retten har i tre henseender gengivet faktiske omstændigheder hhv. beviser fejlagtigt. Først har den tydeligvis gengivet indholdet af den af appellanten fremlagte Tabel 3 forkert. Dernæst har Retten tydeligvis fejlagtigt antaget, at den Tabel fra Bundesinstitut für Risikobewertung (det tyske institut for risikovurdering), som appellanten forelagde, indeholdt fejlagtigt adderede værdier. Endelig har Retten tydeligvis misforstået Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM’s) udtalelse af 1. juli 2010, idet den heraf har udledt et udsagn om pålideligheden af biotilgængelighedsgrænseværdier, som VKSM klart ikke har afgivet.