1.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 292/21

1)

Skal artikel 19, stk. 1, i direktiv 2010/13/EU (1) fortolkes således, at denne bestemmelse under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er til hinder for en fortolkning af den nationale lovgivning, hvorefter opdeling af skærmen ikke anses som en adskillelse af reklamer, hvorved det audiovisuelle program adskilles fra fjernsynsreklamer, når en del af skærmen er forbeholdt programmets rulletekster, og en anden del forbeholdes præsentation af de efterfølgende udsendelser på en radiostations kanal, og der hverken på den opdelte skærm eller derefter udsendes et akustisk eller optisk signal, som udtrykkeligt angiver, at en reklameafbrydelse begynder?

2)

Skal artikel 23, stk. 2, i direktiv 2010/13 henset til den omstændighed, at direktivet har karakter af en minimumsregulering, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende fortolkes således, at det ikke er foreneligt med denne bestemmelse, at sponsorkendetegn, som udsendes i forbindelse med andre programmer end de sponsorerede, kategoriseres som reklameindslag som omhandlet i direktivets artikel 21, stk. 1, som skal medregnes i den maksimalt tilladte reklamemængde?

3)

Skal begrebet »reklameindslag« som omhandlet i artikel 21, stk. 1, i direktiv 2010/13 henset til den omstændighed, at direktivet har karakter af en minimumsregulering, under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende og sammenholdt med formuleringen »må ikke fylde mere end 20 % af en given klokketime«, som beskriver den maksimalt tilladte reklamemængde, fortolkes således, at det ikke er foreneligt hermed, at de »sorte sekunder« mellem de enkelte reklameindslag og ved afslutningen af en reklameafbrydelse medregnes i reklamemængden?