15.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/37


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 11. juni 2014 — Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt

(Sag C-284/14)

2014/C 315/59

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Grünwald Logistik Service GmbH (GLS)

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt

Præjudicielt spørgsmål

Er Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 158/2013 af 18. februar 2013 om genindførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) gyldig, selvom der ikke kort før dens udstedelse er gennemført en selvstændig antidumpingundersøgelse, men man i stedet har videreført en antidumpingundersøgelse, som blev gennemført for perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007, i hvilken forbindelse denne undersøgelse imidlertid ifølge Den Europæiske Unions Domstols afgørelse i dom af 22. maj 2012 (sag C-338/10) (2)var blevet gennemført under tilsidesættelse af kravene i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (4), hvilket havde til følge, at Domstolen i den nævnte dom erklærede Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (5) og om endelig opkrævning af den midlertidige told, som var udstedt på baggrund af denne undersøgelse, for ugyldig?


(1)  EUT L 49, s. 29.

(2)  EU:C.2012:158.

(3)  EFT 1996 L 56, s. 1.

(4)  EUT L 350, s. 35.

(5)  EUT L 350, s. 35.