8.9.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/15 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Económico Administrativo Central de Madrid (Spanien) den 5. juni 2014 — Banco de Santander S.A.
(Sag C-274/14)
2014/C 303/19
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Económico Administrativo Central de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Banco de Santander S.A.
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2011/5/EF (1) af 28. oktober 2009 om skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder C 45/07 fortolkes således, at den deri anerkendte berettigede forventning i den deri fastsatte form også finder anvendelse på muligheden for skattemæssige afskrivning af finansiel goodwill i henhold til artikel 12, stk. 5, i TRLIS, i forbindelse med indirekte erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder gennemført ved en direkte erhvervelse af et udenlandsk holdingselskab? |
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende spørges, om afgørelse K(2013) 4399 endelig af 17. juli 2013 i sagen vedrørende statsstøtte nr. SA.35550 (13/C) (ex 13/NN, ex 12/CP) — skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder, hvorved Kommissionen besluttede at indlede proceduren fastsat i artikel 108, stk. 2, TEUF, som følge af en tilsidesættelse af både artikel 108 TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (2) af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 108 TEUF), er ugyldig?« |