|
21.7.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 235/5 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Català de Contractes del Sector Públic (Spanien) den 23. april 2014 — Consorci Sanitari del Maresme mod Corporació de Salut del Maresme i la Selva
(Sag C-203/14)
2014/C 235/07
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Català de Contractes del Sector Públic
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Consorci Sanitari del Maresme
Sagsøgt: Corporació de Salut del Maresme i la Selva
/Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Skal offentlige myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1)af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter anses for offentlige enheder? |
|
2) |
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal offentlige myndigheder da i henhold til det nævnte direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 anses for økonomiske aktører og dermed have mulighed for at deltage i offentlige udbudsprocedurer? |
|
3) |
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, kan og skal de offentlige myndigheder da i henhold til det nævnte direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 optages på officielle lister over godkendte erhvervsdrivende, leverandører eller tjenesteydere, eller attesteres af offentligretlige eller privatretlige attesteringsorganer, hvilket i spansk ret er kendt som det erhvervsmæssige klassifikationssystem? |
|
4) |
Er der i henhold til det nævnte direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 foretaget en ukorrekt gennemførelse af direktivet i national spansk ret, nærmere bestemt ved Real Decreto Legislativo 3/2011, de 14 de noviembre, por el que se aprueba el Texto Refundido de la Ley de Contratos del Sector Público, og har den spanske lovgiver i så fald ved artikel 62 og 65 i det nævnte kongelige lovdekret nr. 3/2011 af 14. november begrænset de offentlige myndigheders adgang til registrene for erhvervsmæssig klassifikation? |
|
5) |
Såfremt de offentlige myndigheder har mulighed for at deltage i udbudsprocedurer, men ikke kan opnå erhvervsmæssig klassifikation i overensstemmelse med det nævnte direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004, hvilke metoder skal da anvendes til at godtgøre deres formåen med hensyn til at indgå offentlige kontrakter? |