7.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 212/17

Appel iværksat den 15. april 2014 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-193/14 P)

2014/C 212/19

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, solicitor B. O’Connor og avocat S. Gubel)

De andre parter i appelsagen: Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd, Europa-Kommissionen, ArcelorMittal Tubular Products Ostrava a.s., ArcelorMittal Tubular Products Roman SA, Benteler Deutschland GmbH, tidligere Benteler Stahl//Rohr GmbH, Ovako Tube & Ring AB, Rohrwerk Maxhütte GmbH, Dalmine SpA, Silcotub SA, TMK-Artrom SA, Tubos Reunidos, SA, Vallourec Oil and Gas France, tidligere Vallourec Mannesmann Oil & Gas France, Vallourec Tubes France, tidligere V & M France, Vallourec Deutschland GmbH, tidligere V & M Deutschland GmbH, voestalpine Tubulars GmbH, Železiarne Podbrezová a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 29. januar 2014 i sag T-528/09, Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves.

—

Første led af det tredje af sagsøgerne ved Retten fremførte anbringende forkastes som retligt ugrundet.

—

Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling for så vidt angår de resterende anbringender, der blev fremført i første instans, i det omfang Retten ikke fastslog de faktiske omstændigheder.

—

Hubei tilpligtes at betale Rådets omkostninger i såvel førsteinstansen som i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rådet har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

—

For det første har Retten tilsidesat artikel 3, stk. 5, i A-D grundforordningen (1) og foretaget en urigtig gengivelse af de fremlagte beviser, for så vidt som den foretog en selektiv og ufuldstændig bedømmelse af de faktorer, der retligt kræves for at fastslå, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning.

—

For det andet fejlfortolkede Retten artikel 3, stk. 7, i A-D grundforordningen og fejlanvendte derefter denne bestemmelse i forbindelse med det forudsete sammenbrud i efterspørgslen.

—

For det tredje fejlfortolkede Retten artikel 3, stk. 9, i A-D grundforordningen for så vidt angår analysen af truslen om skade.

—

For det fjerde overskred Retten grænserne for sin kompetence, for så vidt som den erstattede EU-institutionernes bedømmelse af de omhandlede økonomiske faktorer med sin egen.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1) erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (kodificeret udgave), (EUT L 343, s. 51).