21.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/2


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 31. marts 2014 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Nordzucker AG

(Sag C-148/14)

2014/C 235/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgt: Nordzucker AG

Procesdeltager: Det offentliges repræsentant ved Bundesverwaltungsgericht

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 16, stk. 3 og 4, i direktiv 2003/87/EF (1)fortolkes således, at bøden for overskridelse af emissionskvoterne også skal pålægges i tilfælde, hvor driftslederen senest den 30. april i et år har returneret et antal kvoter, som svarer til den samlede emission, som han har angivet i sin rapport om anlæggets emissioner i det foregående år, og denne rapport er vurderet som tilfredsstillende af verifikator, men den kompetente myndighed efter den 30. april konstaterer, at de samlede emissioner fejlagtigt er anført for lavt i den verificerede emissionsrapport, rapporten korrigeres, og driftslederen returnerer de yderligere kvoter inden for den nye frist?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.10.2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).