10.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/27


Sag anlagt den 21. marts 2014 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-136/14)

2014/C 175/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved J. Rodrigues og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets direktiv 2013/64/EU af 17. december 2013 om ændring af Rådets direktiv 91/271/EØF og 1999/74/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2006/7/EF, 2006/25/EF og 2011/24/EU som følge af ændringen af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (1)

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Parlamentet har nedlagt påstand om annullation af direktiv 2013/64/EU, som Rådet vedtog med hjemmel i artikel 349 TEUF.

Ifølge Parlamentet er Rådets valg af retsgrundlag forkert, eftersom de foranstaltninger, der er genstand for det anfægtede direktiv, henhører under Unionens beføjelser i medfør af forskellige fælles politikker. Disse foranstaltninger burde derfor have været vedtaget på grundlag af særskilte retsgrundlag på områderne for miljø, landbrug, socialpolitik og offentlig sundhed, dvs. artikel 43, stk. 2, artikel 114, artikel 153, stk. 2, artikel 168 og artikel 192, stk. 1, TEUF, og ikke på grundlag af artikel 349 TEUF.

Ifølge Parlamentet kan foranstaltninger, som ikke har til formål at imødekomme økonomiske eller sociale byrder, som en region i den yderste periferi står over for, gennem en undtagelse til den fulde anvendelse af EU-retten i den pågældende region, ikke gyldigt baseret på retsgrundlaget i artikel 349 TEUF. Således henhører foranstaltninger, som udelukkende tilsigter at udskyde den tidsmæssige anvendelse af visse bestemmelser i EU-retten på en region i den yderste periferi, ikke under anvendelsesområdet for denne artikel.


(1)  EUT L 353, s. 8., annulleres.