|
5.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 135/25 |
Appel iværksat den 4. marts 2014 af Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT, SA til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 13. januar 2014 i sag T-134/12, Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT mod Kommissionen
(Sag C-102/14 P)
2014/C 135/30
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Investigación y Desarrollo en Soluciones y Servicios IT, S.A. (ved abogado M. Jiménez Perona)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 13. januar 2014 i sag T-134/12 ophæves i det hele, for så vidt som afviste annullationssøgsmålet. |
|
— |
Subsidiært ophæves en eller flere dele af nævnte kendelse:
|
|
— |
Kendelsen hjemvises i det hele til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om sagens realitet. |
|
— |
Subsidiært hjemvises en eller flere dele af kendelsen, som efter Domstolens opfattelse skal realitetsprøves af Retten. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i den foreliggende sag og i sag T-134/12, der vedrører de samme anbringender. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten har begået en faktuel fejl i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse, idet den ikke har taget hensyn til visse af de dokumenter, som appellanten har fremlagt til støtte for søgsmålet. Appellanten er af den opfattelse, at Retten har set bort fra faktiske omstændigheder, udeladelser og dokumenter, som er af stor betydning for kendelsens begrundelse.
Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse, idet den fandt, at det alene var retsmidlet i artikel 272 TEUF, der kunne anvendes, og ikke retsmidlet i artikel 263 TEUF.
Retten har begået en retlig fejl, idet den ikke har bedømt den omstændighed, at Kommissionen bragte appellanten i vildfarelse ved at lade forstå, at debetnotaerne udgjorde en endelig retsakt, som Kommissionen vedtog under udøvelse af sine egne beføjelser, og som derfor kunne påklages. Retten har tilsidesat lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling i artikel 20 [og 21] i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse, idet den ikke har taget hensyn til de faktiske omstændigheder, udeladelser og dokumenter, som er omhandlet i de indledende punkter i appelskriftet.
Retten har begået en retlig fejl ved bedømmelsen af den manglende begrundelse og af den omstændighed, at Kommissionen ikke havde fremsat nogen bemærkninger til en stor del af de argumenter, som appellanten havde fremsat i forbindelse med annullationssøgsmålet.
Retten har i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse begået en faktuel og retlig fejl for så vidt angår afvisningen af påstandene om erstatning vedrørende projektet BeyWatch, hvilket bringer gennemførelsen heraf i fare. Appellanten har godtgjort, at søgsmålet om ansvar uden for kontraktforhold er velbegrundet, og at samtlige de i Fællesskabets retspraksis fastsatte krav for at ifalde et sådant ansvar er opfyldt.
Retten har i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse begået en retlig fejl for så vidt angår afvisningen af påstandene om erstatning vedrørende projektet Indect, idet Retten fandt, at det eneste tilgængelige retsmiddel var at anlægge et søgsmål om ansvar i kontraktforhold, selv om det fremgår af Fællesskabets retspraksis, at et søgsmål om ansvar uden for kontraktforhold udgør det eneste mulige retsmiddel med henblik på at pålægge Kommissionen erstatningsansvar for manglende begrundelse.
Retten har i forbindelse med bevisbedømmelsen i den appellerede kendelse begået en faktuel og retlig fejl for så vidt angår afvisningen af påstandene om erstatning vedrørende de øvrige projekter, idet Retten har udvidet sin kompetence, som om den havde ret til at handle ex officio.