5.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/23


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Administrativo e Fiscal de Viseu (Portugal) den 10. februar 2014 — Agrocaramulo — Empreendimentos Agropecuários do Caramulo SA mod Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP)

(Sag C-70/12)

(2014/C 135/27)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Administrativo e Fiscal de Viseu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agrocaramulo — Empreendimentos Agropecuários do Caramulo SA

Sagsøgt: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP (IFAP)

Præjudicielt spørgsmål

Henset til, at Ministério da Agricultura, do Desenvolvimento Rural e das Pescas, (ministeriet for landbrug, udvikling af landdistrikter og fiskeri), IFAP — Instituto de Financiamento de Agricultura e Pescas, IP, (finansieringsinstituttet for landbrug og fiskeri), IP har fastslået, at »der kun kan ydes eksportrestitutioner for produkter, der henhører under:

varekode 0207 12 10 9900 i nomenklaturen for eksportrestitutioner, dvs. de såkaldte »70 pct.-høns«, hvis brystbensspids, lårben og skinneben ikke er fuldstændig forbenede, eller

varekode 0207 12 10 9190 i nomenklaturen for eksportrestitutioner, dvs. de såkaldte »65 pct.-høns«, hvis brystbensspids, lårben og skinneben ikke er fuldstændig forbenede«, og at den af virksomheden faktisk foretagne udførsel omfattede udsætterhøns (æglæggende høns, der slagtes ved læggeperiodens afslutning, hvor deres knogler er fuldstændig forbenede), henhører produktet »udsætterhøns« da under varebeskrivelsen »I andre tilfælde« under varekode 0207 12 10 9900 og 0207 12 90 9190 som beskrevet i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87 (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2319/2002 (2) af 13. december 2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 2180/2003 (3) af 5. december 2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 2199/2004 (4) af 10. december 2004 og ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2091/2005 (5) af 15. december 2005 om offentliggørelse for henholdsvis 2003, 2004, 2005 og 2006 af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter?


(1)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17.12.1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 366, s. 1).

(2)  EFT L 325, s. 35.

(3)  EUT L 335, s. 1.

(4)  EUT L 380, s. 1.

(5)  EUT L 343, s. 1.