26.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 159/11


Sag anlagt den 10. januar 2014 — Europa-Kommissionen mod Republikken Malta

(Sag C-12/14)

2014/C 159/15

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Mifsud-Bonnici og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Republikken Malta

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 46b i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (1), som ændret og konsolideret ved forordning nr. 118/97 af 2. december 1996 (2) og artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (3), idet den har nedsat maltesiske alderspensioner med beløbet for en tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige i henhold til The Principal Civil Service Pension Scheme, The National Health Service Pension Scheme eller Armed Forces Pension Scheme 1975 med hensyn til The Royal Air Force

Republikken Malta tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1408/71 og forordning nr. 883/2004 ved at fratrække tjenestemandspensioner, der er optjent i henhold til anden en anden medlemsstats lovgivning, fra den maltesiske lovbestemte alderspension. Det er Kommissionens opfattelse, at tjenestemandspensionsordningerne i Det Forenede Kongerige er baseret på lovgivning og derfor er omfattet af anvendelsesområdet for de nævnte forordninger. Forordningerne forbyder en nedsættelse af en maltesisk alderspension med beløbet for en tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige. Der er ikke indgået en konvention om social sikring vedrørende tjenestemandspension i Det Forenede Kongerige mellem Det Forenede Kongerige og Malta, og Malta er ikke tiltrådt nogen af bilagene til forordning nr. 1408/71 og forordning nr. 883/2004, således at de betingelser, der er fastsat i disse forordninger for at tillade den fortsatte anvendelse af konventioner om social sikring, er ikke opfyldt.

Eftersom tjenestemandspensionsordningerne i Det Forenede Kongerige er omfattet af anvendelsesområdet for disse forordninger, forbyder artikel 46b, stk. 1, i forordning nr. 1408/71 og artikel 54, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 anvendelsen af en regel i national lovgivning om forbud mod dobbeltydelser såsom afsnit 56 i den maltesiske Social Security Act (lov om social sikring).


(1)  EFT L 149, s. 2

(2)  EFT L 28, s. 1

(3)  EUT L 166, s. 1