Sag C-590/14 P
Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) og Europa-Kommissionen
mod
Alouminion tis Ellados VEAE
»Appel — statsstøtte — fremstilling af aluminium — fordelagtig elpris indrømmet ved en kontrakt — afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked — ophævelse af kontrakten — retslig udsættelse af virkningerne af ophævelsen — afgørelse, der erklærer støtten ulovlig — artikel 108, stk. 3, TEUF — begreberne »eksisterende støtte« og »ny støtte« — sondring«
Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 26. oktober 2016
Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – begreb – kontrakt, indgået inden den pågældende medlemsstats tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, som indrømmer en fordelagtig elpris – ophævelse af kontrakten – national dommers kendelse om foreløbige forholdsregler, som udsætter virkningerne af kontraktens ophævelse og forlænger anvendelsesperioden for den nævnte pris – kvalificering som ny støtte
[Art. 108, stk. 1 og 3; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra b) og c); Kommissionens forordning nr. 794/2004, art. 4, stk. 1]
Statsstøtte – Kommissionens og de nationale domstoles respektive kompetencer – de nationale domstoles rolle – beskyttelse af borgerne i tilfælde af tilsidesættelse af forpligtelsen til forudgående anmeldelse – de nationale retters pligt til at drage alle konsekvenser af denne tilsidesættelse i overensstemmelse med national ret
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)
Statsstøtte – Kommissionens og de nationale domstoles respektive kompetencer – de nationale domstoles rolle – de nationale retters pligt til at afholde sig fra at træffe afgørelser, der går imod en afgørelse fra Kommissionen – pligt til at undersøge en eventuel ændring af gennemførelsesbestemmelserne til en støtteordning – anmeldelsespligt i tilfælde af ny støtte
(Art. 4, stk. 3, TEU; art. 108, stk. 2 og 3, TEUF)
Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 794/2004 om gennemførelse af forordning nr. 659/1999 fastsætter, at »[i] relation til artikel 1, litra c), [i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af [artikel 108 TEUF]], er en ændring i eksisterende støtte enhver ændring, der ikke er af rent formel eller administrativ art, der ikke kan påvirke vurderingen af støtteforanstaltningens forenelighed med fællesmarkedet«.
Kommissionens vurdering af en støttes forenelighed med det indre marked hviler på en undersøgelse af de økonomiske oplysninger og forholdene på det pågældende marked på tidspunktet for vedtagelsen af dens afgørelse, og tager navnlig hensyn til den fastsatte varighed for støttens ydelse. En eksisterende støttes gyldighedsperiode anses følgelig for et forhold, der kan påvirke Kommissionens vurdering af denne støttes forenelighed med det indre marked.
Under disse omstændigheder skal en forlængelse af en eksisterende støttes gyldighedsperiode betragtes som en ændring af en eksisterende støtte og udgør derfor i henhold til artikel 1, litra c), i forordning nr. 659/1999 ny støtte.
En national dommer, der i en sag om foreløbige forholdsregler midlertidigt og ex nunc suspenderer virkningerne af ophævelsen af en kontrakt indgået mellem det offentlige elværk og et selskab inden medlemsstatens tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, som indrømmer en fordelagtig elpris til dette selskab, idet denne elpris således igen anvendes i en bestemt periode, medførte en ændring af de tidsmæssige begrænsninger for anvendelsen af den nævnte pris, som aftalt i kontrakten, og dermed de tidsmæssige begrænsninger for støtteordningen, som godkendt af Kommissionen. Denne kendelse om foreløbige forholdsregler skal derfor betragtes som at udgøre en ændring af en eksisterende støtte.
(jf. præmis 47, 49, 50 og 59)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 95-101)
Anvendelsen af bestemmelserne på statsstøtteområdet hviler på en forpligtelse til loyalt samarbejde mellem på den ene side de nationale retter og på den anden side Kommissionen og Unionens retsinstanser, og inden for dette samarbejde handler hver i henhold til den rolle, som de er tildelt i EUF-traktaten. Inden for rammerne af dette samarbejde skal de nationale retter træffe alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af EU-retten, og afholde sig fra at træffe foranstaltninger, som kan forhindre gennemførelsen af traktatens formål, som det følger af artikel 4, stk. 3, TEUF. De nationale retter skal således navnlig afholde sig fra at træffe afgørelser, der går imod en afgørelse fra Kommissionen.
Det påhviler endvidere de nationale retter at undersøge, om gennemførelsesbestemmelserne til en støtteordning er blevet ændret, og hvis det skulle vise sig, at disse ændringer har haft til følge, at ordningens rækkevidde er blevet udvidet, kan det være nødvendigt at fastslå, at det drejer sig om en ny støtte, som har til følge, at anmeldelsespligten i artikel 108, stk. 3, TEUF skal finde anvendelse.
Det må følgelig fastslås, at en national ret, som træffer afgørelse i en sag om foreløbige forholdsregler, i en tvist om en kontrakt, er forpligtet til at underrette Kommissionen om enhver foranstaltning, der vedrører fortolkningen og gennemførelsen af den pågældende kontrakt og kan påvirke fællesmarkedets funktion, konkurrenceforholdene eller blot den faktiske varighed i en bestemt periode af støtteforanstaltninger, som principielt fortsat er eksisterende.
At give de nationale retter i sager om foreløbige forholdsregler mulighed for at unddrage sig de forpligtelser, der påhviler dem i forbindelse med den ved artikel 107 TEUF og 108 TEUF indførte kontrol med statsstøtte, ville føre til, at disse retter ville overskride de grænser for deres egen kompetence, der skal sikre, at EU-retten vedrørende statsstøtte overholdes, og at de ville tilsidesætte forpligtelsen til loyalt samarbejde med EU-institutionerne, og ville derfor ubestrideligt fratage de nævnte artikler deres effektive virkning.
(jf. præmis 105-108)