Sag C-554/14

Straffesag

mod

Atanas Ognyanov

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski gradski sad)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2008/909/RIA – artikel 17 – den lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion – fortolkning af en national bestemmelse i fuldbyrdelsesstaten, der foreskriver en afkortning i frihedsstraffen på grund af arbejde, som den domfældte har udført under sin fængsling i udstedelsesstaten – retsvirkningerne af rammeafgørelser – forpligtelse til overensstemmende fortolkning«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. november 2016

1. Retligt samarbejde i straffesager–rammeafgørelse 2008/909 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager–artikel 17–lovgivning, der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion–fuldbyrdelsesstatens fortolkning af en national bestemmelse, der foreskriver en afkortning i frihedsstraffen på grund af arbejde, som den domfældte har udført under sin fængsling i udstedelsesstaten–ikke tilladt

   (Rådets rammeafgørelse 2008/909, art. 17, stk. 1 og 2)

2. Retligt samarbejde i straffesager–rammeafgørelse 2008/909 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager–medlemsstaternes fuldbyrdelse–retsvirkningerne af rammeafgørelser–forpligtelse til at anlægge en overensstemmende fortolkning af national ret

   (Rådets rammeafgørelse 2008/909)

1.  Artikel 17, stk. 1 og 2, i rammeafgørelse 2008/909 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der fortolkes således, at den gør det muligt for fuldbyrdelsesstaten at give den domfældte en afkortning i straffen på grund af arbejde, som denne har udført under sin fængsling i udstedelsesstaten, selv om de kompetente myndigheder i sidstnævnte stat ikke har foretaget en sådan strafafkortning i henhold til denne stats lovgivning.

   Før fuldbyrdelsesstatens anerkendelse af domfældelsen og overførelsen af den domfældte til sidstnævnte stat tilkommer det således udstedelsesstaten at fastlægge, om der skal ske en afkortning i den del af fængselsstraffen, som er udstået på dens område. Det tilkommer alene sidstnævnte stat at foretage strafafkortning for arbejde, der er udført inden overførelsen, og i givet fald at oplyse fuldbyrdelsesstaten om denne afkortning i den attest, der er omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2008/909. Fuldbyrdelsesstaten kan følgelig ikke med tilbagevirkende kraft sætte sine bestemmelser om straffuldbyrdelse, navnlig sine bestemmelser om strafafkortning, i stedet for udstedelsesstatens med hensyn til den del af straffen, som den pågældende allerede har afsonet på sidstnævnte stats område. En modsat fortolkning ville risikere at medføre, at de formål, der forfølges med rammeafgørelse 2008/909, heriblandt navnlig overholdelsen af princippet om gensidig anerkendelse af domme, som ifølge første betragtning til rammeafgørelsen, sammenholdt med artikel 82, stk. 1, TEUF, udgør »hjørnestenen« i det retlige samarbejde i straffesager inden for EU, bringes i fare.

   (jf. præmis 44, 46 og 51 samt domskonkl. 1)

2.  Rammeafgørelse 2008/909 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, som finder anvendelse i den foreliggende sag, er blevet vedtaget på grundlag af den tidligere tredje søjle i EU, navnlig i henhold til artikel 34, stk. 2, litra b), EU. I henhold til denne bestemmelse, sammenholdt med protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaterne, som blev vedtaget med Lissabontraktatens ikrafttrædelse, har rammeafgørelser ikke direkte virkning, så længe de ikke er ophævet, annulleret eller ændret i medfør af denne traktat. Rammeafgørelse 2008/909 har ikke været genstand for en sådan ophævelse, annullation eller ændring. Den har følgelig ikke direkte virkning.

   EU-retten skal fortolkes således, at en national domstol skal tage samtlige bestemmelser i national ret i betragtning og i videst muligt omfang fortolke dem i overensstemmelse med rammeafgørelse 2008/909 med henblik på at nå det med rammeafgørelsen tilsigtede resultat, idet den om fornødent af egen drift skal undlade at anvende den fortolkning, som den nationale domstol, der træffer afgørelse i sidste instans, har anlagt, for så vidt som denne fortolkning ikke er forenelig med EU-retten.

   (jf. præmis 56, 57 og 71 samt domskonkl. 2)