Sag C-528/14
X
mod
Staatssecretaris van Financiën
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden)
»Præjudiciel forelæggelse — fælles toldtarif — forordning (EF) nr. 1186/2009 — artikel 3 — fritagelse for importafgifter — personlige ejendele — flytning af opholdsstedet fra et tredjeland til en medlemsstat — begrebet »sædvanligt opholdssted« — umuligt at have et sædvanligt opholdssted i en medlemsstat og i et tredjeland samtidigt — kriterier for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted«
Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. april 2016
EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål
Toldunion – fælles toldtarif – fritagelse for importafgifter – personlige ejendele, der indføres af fysiske personer, der flytter deres sædvanlige opholdssted til EU’s toldområde – umuligt at have et sædvanligt opholdssted i en medlemsstat og i et tredjeland samtidigt
(Rådets forordning nr. 1186/2009, art. 3)
Toldunion – fælles toldtarif – fritagelse for importafgifter – personlige ejendele, der indføres af fysiske personer, der flytter deres sædvanlige opholdssted til EU’s toldområde – fysisk person, der har et tilhørsforhold til såvel en medlemsstat som et tredjeland – kriterier for fastlæggelse af det sædvanlige opholdssted
(Rådets forordning nr. 1186/2009, art. 3 og art. 5, stk. 1)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 22)
Artikel 3 i forordning nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter skal fortolkes således, at en fysisk person med henblik på anvendelsen af denne artikel ikke samtidigt kan have et sædvanligt opholdssted i en medlemsstat og i et tredjeland.
En fortolkning, hvorefter en fysisk person kan have to sædvanlige opholdssteder som omhandlet i artikel 3 i forordning nr. 1186/2009, ét i et tredjeland og et andet i en medlemsstat, kan ikke anses for at være i overensstemmelse med målet om at lette etableringen af et nyt opholdssted i en medlemsstat.
(jf. præmis 28 og 29 samt domskonkl. 1)
Under omstændigheder, hvor en person har såvel et privat som et erhvervsmæssigt tilhørsforhold til et tredjeland og et privat tilhørsforhold til en medlemsstat, skal varigheden af den pågældende persons ophold i tredjelandet i forbindelse med den samlede vurdering af de relevante faktiske forhold tillægges særlig stor vægt med henblik på at afgøre, om den berørtes sædvanlige opholdssted befinder sig i tredjelandet som omhandlet i artikel 3 i forordning nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter.
Det sædvanlige opholdssted som omhandlet i artikel 3 i forordning nr. 1186/2009 skal nemlig anses for at være det sted, hvor den pågældende person har etableret det varige midtpunkt for sine interesser. For med henblik på anvendelsen af den i denne artikel 3 fastsatte told- og afgiftsfritagelse at fastlægge, om dette sædvanlige opholdssted befinder sig i et tredjeland, skal der tages hensyn til samtlige relevante faktiske forhold. Inden for rammerne af denne bedømmelse bemærkes, at forordning nr. 1186/2009 tillægger varigheden af den pågældende persons ophold i det omhandlede tredjeland særlig stor vægt. Det fremgår således af forordningens artikel 5, stk. 1, at den i forordningens artikel 3 fastsatte toldfritagelse kun kan indrømmes de personer, der har haft sædvanligt opholdssted uden for EU’s toldområde i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder.
(jf. præmis 39-41 og domskonkl. 2)