Sag C-504/14

Europa-Kommissionen

mod

Den Hellenske Republik

»Traktatbrud – miljø – naturbeskyttelse – direktiv 92/43/EØF – artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 12, stk. 1, litra b) og d) – vilde dyr og planter – bevaring af naturtyper – havskildpadden Caretta caretta – beskyttelse af havskildpadder i Kyparissiabugten – lokaliteten af fællesskabsbetydning »Klitområde Kyparissia« – beskyttelse af arter«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. november 2016

1. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–særlige bevaringsområder–medlemsstaternes forpligtelser–forbud mod forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne–traktatbrud–Kommissionens bevisbyrde–rækkevidde

   (Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 2 og 4)

2. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–særlige bevaringsområder–medlemsstaternes forpligtelser–iværksættelse af nødvendige bevaringsforanstaltninger–ikke vedtaget foreløbige foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af et område i afventning af afslutningen på en retslig procedure vedrørende et byggeprojekt, der har en skadelig effekt–traktatbrud

   (Rådets direktiv 92/43 art. 6, stk. 2)

3. Traktatbrudssøgsmål–Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget–relevante forhold–forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

   (Art. 258 TEUF)

4. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–særlige bevaringsområder–medlemsstaternes forpligtelser–forbud mod forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne–undtagelse til fordel for projekter, der er opført af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser–behovet for at vurdere, om der eksisterer mindre skadelige løsninger og for at foretage en afvejning af de berørte interesser

   (Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 2-4)

5. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–særlige bevaringsområder–medlemsstaternes forpligtelser–forbud mod forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne–rækkevidde–anvendelse på såvel nye skadelige aktiviteter som på allerede eksisterende

   (Rådets direktiv 92/43, art. 4, stk. 2, og art. 6, stk. 2)

6. Traktatbrudssøgsmål–bevis for traktatbruddet–Kommissionens bevisbyrde–fremlæggelse af forhold, der godtgør traktatbruddet

   (Art. 258 TEUF)

7. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–særlige bevaringsområder–medlemsstaternes forpligtelser–vurdering af et projekts virkninger på en lokalitet–uanvendelighed af forpligtelsen, hvis aktiviteten er gennemført uden tilladelse fra den berørte medlemsstat

   (Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3)

8. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–streng beskyttelsesordning for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a)–nødvendige foranstaltninger til indførelse af en streng beskyttelsesordning

   [Rådets direktiv 92/43, art. 12, stk. 1, litra b) og d), og bilag IV, litra a)]

9. Miljø–bevaring af naturlige levesteder samt vilde dyr og planter–direktiv 92/43–artsbeskyttelse–medlemsstaternes forpligtelser–begrebet forsætlig forstyrrelse

   (Rådets direktiv 92/43, art. 12, stk. 1)

1.  En aktivitet kun anses for at være i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, hvis det sikres, at den ikke medfører nogen forstyrrelser, der mærkbart vil kunne påvirke målsætningerne for direktiv 92/43, navnlig dets målsætninger om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Med henblik på at fastslå, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43, skal Kommissionen i tilstrækkeligt omfang bevise, at medlemsstaten har undladt at træffe passende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at forhindre, at driften af projekter – i den udstrækning den har fundet sted, efter at den pågældende lokalitet blev udpeget som bevaringsområde – medfører forringelse af levestederne for de pågældende arter eller sådanne forstyrrelser for disse arter, der kan få alvorlige følger for direktivets målsætning om at sikre bevarelsen af disse arter.

   Med henblik på at fastslå, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43, tilkommer det imidlertid ikke Kommissionen at godtgøre, at der er en årsagssammenhæng mellem driften af de anlæg, der er blevet opført på grundlag af et projekt, og en væsentlig forstyrrelse af de berørte arter. Det er nemlig tilstrækkeligt, at Kommissionen godtgør, at der er en sandsynlighed eller en risiko for, at den pågældende drift medfører sådanne forstyrrelser. Den omstændighed, at Kommissionen skal godtgøre, at der er en sådan sandsynlighed eller en sådan risiko, udelukker imidlertid ikke, at den berørte medlemsstat kan bevise, at den omhandlede foranstaltning opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43, og at den har været genstand for en vurdering af dens virkninger på bevaringsmålsætningerne for den beskyttede lokalitet.

   (jf. præmis 28-30)

2.  Selv om en medlemsstat hverken giver tilladelse til eller åbner veje i et særligt bevaringsområde som omhandlet i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, men begrænset sig til dels at anlægge straffesager mod de personer, der er ansvarlige i det selskab, der har anlagt de omhandlede veje, og vedtage administrative sanktioner mod dette selskab, dels ved de nationale retsinstanser at gøre gældende, at disse veje er ulovlige og skal tilintetgøres, bevirker imidlertid, at denne medlemsstat har undladt at opfylde den særlige forpligtelse, som den er pålagt ved artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43.

   Den pågældende medlemsstat har nemlig tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43, idet den har undladt at træffe foreløbige foranstaltninger vedrørende beskyttelsen af dette område med henblik på at begrænse anvendelsen af de omhandlede tilkørsler, indtil forskellige verserende retslige procedurer vedrørende lovligheden af vejene og en eventuel afskaffelse heraf er afsluttet, selv om der ikke er noget, der tyder på, at sådanne foranstaltninger skulle være umulige af retlige eller faktiske årsager.

   (jf. præmis 54 og 55 samt 57)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 69)

4.  Selv om anvendelsesformålet for en platform, der er bygget på en strand i et særligt bevaringsområde, og som skal lette handicappede personers bevægelighed, i princippet kan anses for at være opført af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og af hensynet til menneskers sundhed som omhandlet i artikel 6, stk. 4, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, kræver en sådan begrundelse imidlertid bl.a. en undersøgelse af, om der findes mindre skadelige løsninger og en afvejning af de berørte interesser med udgangspunkt i en analyse i henhold til direktivets artikel 6, stk. 3, med hensyn til indvirkninger på bevaringsmålsætningen for det beskyttede område. Idet den berørte medlemsstat ikke har givet nogen forklaring i denne henseende, udgør tilladelsen til denne platform en tilsidesættelse af direktivets artikel 6, stk. 2.

   (jf. præmis 77)

5.  I henhold til direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter begrænser det heri fastsatte forbud mod forringelse sig ikke til en forpligtelse for den berørte medlemsstat til kun at forbyde nye skadelige aktiviteter eller at få dem til at ophøre. Den pågældende medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43, idet den ikke har vedtaget passende beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at forhindre, at den eksisterende gadebelysning fra tidspunktet for opførelsen af det særlige bevaringsområde på den i direktivets artikel 4, stk. 2, omhandlede liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning, forstyrrer havskildpadden Caretta caretta.

   (jf. præmis 100 og 101)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 111)

7.  Artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter foreskriver en vurderingsprocedure, der ved hjælp af en forudgående kontrol skal sikre, at en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for den pågældende lokalitets forvaltning, men kan påvirke lokaliteten væsentligt, kun tillades, for så vidt som den/det ikke skader lokalitetens integritet. Heraf følger, at denne bestemmelse alene er relevant, når de kompetente nationale myndigheder giver tilladelse til et projekt, i hvilket tilfælde projektets virkninger på det pågældende område skal underkastes en passende vurdering, inden tilladelsen udstedes.

   Dermed finder artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 ikke anvendelse på aktiviteter, som kræver forudgående tilladelse, men som er blevet gennemført uden en sådan tilladelse, dvs. ulovligt.

   Jf. præmis 120-122)

8.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 140 og 141 samt 148)

9.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 159)