Sag C-453/14

Vorarlberger Gebietskrankenkasse

og

Alfred Knauer

mod

Landeshauptmann von Vorarlberg

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse — forordning (EF) nr. 883/2004 — artikel 5 — begrebet »tilsvarende ydelser« — ligestilling af ydelser ved alderdom fra to medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde — national lovgivning, der tager hensyn til ydelser ved alderdom modtaget i andre medlemsstater ved beregningen af størrelsen af sociale bidrag«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 21. januar 2016

1. Social sikring — vandrende arbejdstagere — EU-bestemmelser — materielt anvendelsesområde — erklæringer fra medlemsstaterne vedrørende ydelser ved alderdom — rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 9)

2. EU-ret — fortolkning — metoder — fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

3. Social sikring — vandrende arbejdstagere — EU-bestemmelser — materielt anvendelsesområde — ydelser ved alderdom — ydelser, der udredes af en erhvervstilknyttet pensionsordning i en medlemsstat, og ydelser, der udredes af en lovbestemt pensionsordning i en anden medlemsstat — tilsvarende ydelser

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004, art. 5, litra a)]

1.  Når ydelser ved alderdom er blevet nævnt i en erklæring fra en medlemsstat som omhandlet i artikel 9 i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, henhører de under denne forordnings anvendelsesområde.

   Det bemærkes herved, at når en erhvervstilknyttet pensionsordning i sin helhed har været genstand for en erklæring foretaget i henhold til artikel 9 i forordning nr. 883/2004 af Fyrstendømmet Liechtenstein, som skal ligestilles med en medlemsstat med henblik på anvendelsen af denne forordning, skal de ydelser ved alderdom, der udredes af denne ordning, anses for at henhøre under anvendelsesområdet for den nævnte forordning.

   (jf. præmis 23 og 24)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27)

3.  Artikel 5, litra a), i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger skal fortolkes således, at ydelser ved alderdom, som udredes af en medlemsstats erhvervstilknyttede pensionsordning, og ydelser, som udredes af en lovbestemt pensionsordning i en anden medlemsstat, idet disse to ordninger henhører under anvendelsesområdet for den samme forordning, udgør tilsvarende ydelser som omhandlet i denne bestemmelse, når de to kategorier af ydelser forfølger det samme formål om at sikre modtagerne, at de kan opretholde en levestandard, der svarer til den, som disse sidstnævnte havde før deres pension.

   I denne henseende bemærkes, at den omstændighed, at der er forskelle vedrørende bl.a. den måde, hvorpå rettighederne til disse ydelser er blevet erhvervet, eller med hensyn til de forsikredes mulighed for at modtage supplerende fakultative ydelser, ikke kan begrunde en anden konklusion.

   En objektiv begrundelse for ikke at behandle de omhandlede ydelser ved alderdom på samme måde kunne i givet fald foreligge, hvis bidragene til dækning af ydelser ved sygdom blev opkrævet i en medlemsstat af de ydelser ved alderdom, der udredes af den erhvervstilknyttede pensionsordning i den anden medlemsstat, når sådanne bidrag allerede var blevet opkrævet i denne sidstnævnte medlemsstat.

   (jf. præmis 36-38 og domskonkl.)