—

Bayer CropScience SA-NV ved advocaten E. Broeren og A. Freriks

—

Stichting De Bijenstichting ved advocaat L. Smale

—

College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden ved advocaten J. Geerdink og D. Roelands-Fransen

—

den nederlandske regering ved B. Koopman og M. Bulterman, som befuldmægtigede

—

den tyske regering ved T. Henze og A. Lippstreu, som befuldmægtigede

—

den græske regering ved I. Chalkias, O. Tsirkinidou og A. Vasilopoulou, som befuldmægtigede

—

den svenske regering ved L. Swedenborg, E. Karlsson, A. Falk, C. Meyer-Seitz, U. Persson og N. Otte Widgren, som befuldmægtigede

—

Europa-Kommissionen ved L. Pignataro-Nolin, F. Ronkes Agerbeek, P. Ondrusek og H. Kranenborg, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 14 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT 1991, L 230, s. 1), af artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT 1998, L 123, s. 1), af artikel 59 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1), og af artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT 2003, L 41, s. 26).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Bayer CropScience BV (herefter »Bayer«) og Stichting De Bijenstichting (herefter »Bijenstichting«) og på den anden side College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden (myndighed for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og biocider, herefter »godkendelsesmyndigheden«) vedrørende afgørelse af 18. marts 2013, hvorved sidstnævnte i det væsentlige gav delvist medhold i Bijenstichtings anmodning om udlevering af de dokumenter, som Bayer havde indleveret i forbindelse med procedurerne for godkendelse af markedsføring på det nederlandske marked af visse plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter baseret på aktivstoffet imidacloprid.

3

Artikel 39, stk. 3, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »TRIPS-aftalen«), som udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguayrundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1), fastsætter:

»Medlemmerne skal, når de som betingelse for at godkende markedsføring af kemikalier til lægelige formål eller til landbruget, der baseres på nye kemiske enheder, forlange at få forelagt fortroligt testmateriale eller andre data, som det kræver en betydelig indsats at frembringe, beskytte sådanne data mod illoyal erhvervsmæssig udnyttelse. Desuden skal medlemmerne beskytte sådanne data mod afsløring, undtagen hvor det er nødvendigt for at beskytte offentligheden, eller medmindre der tages skridt til at sikre dataene mod illoyal erhvervsmæssig udnyttelse.«

4

Artikel 4 i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 (EUT 2005, L 124, s. 1, herefter »Århuskonventionen«) med overskriften »Adgang til miljøoplysninger« fastsætter:

»1.   Hver part sikrer, med forbehold af efterfølgende stykker i denne artikel, at offentlige myndigheder, når de anmodes om miljøoplysninger, gør offentligheden bekendt med sådanne oplysninger inden for rammerne af national lovgivning […]

[…]

4.   En anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse vil kunne have en ugunstig indvirkning på:

[…]

[…]

De ovenfor nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til den offentlige interesse i at oplysningerne offentliggøres, og under hensyntagen til om oplysningerne vedrører emissioner til miljøet.

[…]«

5

I artikel 2, nr. 2), i direktiv 91/414 defineres begrebet »restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler« således:

»Et eller flere stoffer i eller på spiselige planter eller produkter af vegetabilsk oprindelse, animalske produkter eller andetsteds i miljøet, som skyldes brug af et plantebeskyttelsesmiddel, herunder også sådanne stoffers metabolitter og produkter, som hidrører fra nedbrydningen eller reaktionen.«

6

Direktivets artikel 14 bestemmer:

»Medlemsstaterne og Kommissionen drager omsorg for, at oplysninger forelagt af ansøgere, der indeholder forretningshemmeligheder, efter anmodning fra den ansøger, der ønsker optagelse af et virksomt stof i bilag I, eller fra den ansøger, der ønsker godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, og såfremt medlemsstaten eller Kommissionen accepterer ansøgerens begrundelse, holdes fortrolige, dog således at bestemmelserne i [direktiv 2003/4] ikke berøres heraf.

[…]«

7

I henhold til artikel 2, stk. 1, litra g), i direktiv 98/8 defineres begrebet »restkoncentrationer« som følger:

»Et eller flere af de i det biocidholdige produkt indeholdte stoffer, som er tilbage efter dets brug, herunder også sådanne stoffers metabolitter og produkter, som hidrører fra nedbrydning eller reaktioner.«

8

Dette direktivs artikel 19 med overskriften »Fortrolighed« har følgende ordlyd:

»1.   Med forbehold af [direktiv 2003/4] kan ansøgeren meddele den kompetente myndighed, hvilke oplysninger han anser for kommercielt følsomme, og hvis videregivelse vil kunne skade ham drifts- eller forretningsmæssigt, og som han derfor ønsker hemmeligholdt over for alle andre end de kompetente myndigheder og Kommissionen. I så fald skal dette begrundes. […]

2.   Den myndighed, som modtager ansøgningen, afgør på grundlag af dokumentation fra ansøgeren, hvilke oplysninger der skal betragtes som fortrolige efter stk. 1.

[…]«

9

Artikel 3, nr. 1), i forordning nr. 1107/2009 definerer begrebet »restkoncentrationer« således:

»[E]t eller flere stoffer i eller på planter eller planteprodukter, i eller på spiselige animalske produkter, i drikkevand eller andetsteds i miljøet, som stammer fra anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, herunder også sådanne stoffers metabolitter, nedbrydnings- eller reaktionsprodukter.

[…]«

10

Forordningens artikel 33 med overskriften »Ansøgning om godkendelse eller ændring af en godkendelse« fastsætter:

»1.   En ansøger, der ønsker at markedsføre et plantebeskyttelsesmiddel, skal – enten personligt eller repræsenteret af en anden – ansøge om godkendelse eller ændring af en godkendelse i hver af de medlemsstater, hvor det er hensigten at markedsføre plantebeskyttelsesmidlet.

[…]

4.   Ansøgeren kan ved indgivelsen af ansøgningen i medfør af artikel 63 anmode om, at visse oplysninger, herunder bestemte dele af dossieret, behandles fortroligt, og han eller hun holder disse oplysninger fysisk adskilt fra de øvrige oplysninger.

[…]

Ved en anmodning om adgang til oplysninger beslutter den medlemsstat, der behandler ansøgningen, hvilke oplysninger der skal behandles fortroligt.

[…]«

11

Den nævnte forordnings artikel 63 med overskriften »Fortrolighed« har følgende ordlyd:

»1.   En person, der anmoder om, at oplysninger fremlagt i overensstemmelse med denne forordning behandles fortroligt, skal fremlægge dokumentation, hvis rigtighed skal kunne efterprøves, for, at udbredelse af oplysningerne vil kunne skade vedkommendes forretningsmæssige interesser […].

2.   Udbredelse af følgende oplysninger anses sædvanligvis for at være til skade for beskyttelsen af de pågældende personers forretningsmæssige interesser eller privatliv og integritet:

3.   Denne artikel berører ikke [direktiv 2003/4].«

12

1., 5., 9. og 16. betragtning til direktiv 2003/4 har følgende ordlyd:

[…]

[…]

[…]

13

Direktivets artikel 1 bestemmer:

»Formålet med dette direktiv er:

14

Direktivets artikel 2 med overskriften »Definitioner« fastsætter:

»I dette direktiv forstås ved:

15

Samme direktivs artikel 3, stk. 1, med overskriften »Adgang til miljøoplysninger efter anmodning« har følgende ordlyd:

»Medlemsstaterne sikrer, at offentlige myndigheder er forpligtet til i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser at stille miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, til rådighed for enhver informationssøgende, uden at denne skal gøre rede for en interesse heri.«

16

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4 med overskriften »Undtagelser« bestemmer:

»Medlemsstaterne kan fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse kunne have en ugunstig indvirkning på:

[…]

De i stk. 1 og 2 nævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. I hver enkelt tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, afvejes over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Medlemsstaterne kan ikke i henhold til stk. 2, litra a), d), f), g) og h), fastsætte, at en anmodning kan afslås, hvis anmodningen gælder oplysninger om emissioner til miljøet.

[…]«

17

Artikel 2, nr. 3) og 5), i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT 1996, L 257, s. 26) fastsætter:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

[…]

[…]«

18

Artikel 3, nr. 3) og 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT 2010, L 334, s. 17) bestemmer:

»I dette direktiv gælder følgende definitioner:

[…]

19

Ved afgørelser af 28. april og 8. juli 2011 besluttede godkendelsesmyndigheden, som er den nederlandske myndighed med kompetence til udstedelse og ændring af godkendelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, at ændre godkendelserne af flere plantebeskyttelsesmidler og af et biocidholdigt produkt på grundlag af aktivstoffet imidacloprid, der bl.a. er et insekticid.

20

Ved skrivelser af 11. maj, 24. august og 25. oktober 2011 anmodede Bijenstichting, der er en nederlandsk organisation til beskyttelse af bier, i henhold til direktiv 2003/4 godkendelsesmyndigheden om at udlevere 84 dokumenter vedrørende de nævnte godkendelser.

21

Bayer, der er et selskab med aktiviteter bl.a. på området for beskyttelse af afgrøder og skadedyrsbekæmpelse og indehaver af et stort antal af disse godkendelser, modsatte sig denne udlevering med den begrundelse, at den ville skade ophavsretten og beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder og desuden ville medføre, at retten til beskyttelse af oplysninger mistede sit indhold.

22

Ved afgørelse af 9. juli 2012 afslog godkendelsesmyndigheden først alle de af Bijenstichting indgivne anmodninger om udlevering. Til støtte for dette afslag anførte godkendelsesmyndigheden navnlig, at anmodningerne ikke vedrørte »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4. Der kunne derfor kun gives medhold i de nævnte anmodninger, såfremt en afvejning mellem på den ene side den offentlige interesse i udleveringen og på den anden side godkendelsesindehaverens særlige interesse i, at de pågældende oplysninger forblev fortrolige, begrundede udleveringen af disse, hvilket imidlertid efter godkendelsesmyndighedens opfattelse ikke var tilfældet i den foreliggende sag.

23

Efter at Bijenstichting havde påklaget den nævnte afgørelse om afslag, genoptog godkendelsesmyndigheden sagen delvist og gav ved afgørelse af 18. marts 2013 delvist medhold i klagen.

24

I den sidstnævnte afgørelse fandt godkendelsesmyndigheden, at de faktuelle oplysninger om emissioner af plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter til miljøet skulle anses for at være »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4.

25

I det foreliggende tilfælde indeholdt 35 af de dokumenter, der søgtes udleveret, efter godkendelsesmyndighedens opfattelse sådanne oplysninger. Følgelig var ifølge godkendelsesmyndigheden de grunde, der kunne påberåbes med henblik på afslag på en sådan udlevering, meget begrænsede. Herunder indgik beskyttelse af intellektuel ejendomsret, som indehaveren af markedsføringsgodkendelsen for det omhandlede produkt besad. Efter en afvejning mellem offentlighedens interesse i udlevering og beskyttelsen af de nævnte rettigheder fandt godkendelsesmyndigheden imidlertid, at den første vejede tungest. Den fastslog derfor, at de nævnte dokumenter skulle udleveres.

26

Disse 35 dokumenter bestod bl.a. af laboratoriestudier vedrørende imidacloprids virkninger på bier og studier af data, der er delvist indsamlet ved feltundersøgelser, hvor restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter samt af disses aktivstoffer, der er tilstede i luften, jorden, i sæd, blade, i pollen eller nektar fra en behandlet plante, samt i honning og på bier, måles efter anvendelsen af disse produkter. Disse dokumenter indeholdt ligeledes et resumé af et studie vedrørende imidacloprids optagelse i planter og dråbedannelse, dvs. en plantes udledning af vanddråber, samt to præsentationer.

27

For så vidt angår de 49 resterende dokumenter fandt godkendelsesmyndigheden derimod, at disse ikke vedrørte »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4. Følgelig kunne der efter godkendelsesmyndighedens opfattelse gives afslag på adgang til disse 49 dokumenter ikke alene på grundlag af beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, men også på grundlag af beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder. Efter at have foretaget en afvejning af de foreliggende interesser i overensstemmelse med denne bestemmelse afslog godkendelsesmyndigheden at udlevere de nævnte dokumenter.

28

Både Bijenstichting og Bayer anfægtede godkendelsesmyndighedens afgørelse af 18. marts 2013 ved den forelæggende ret College van Beroep voor het bedrijfsleven (appeldomstol i sager om handel og industri, Nederlandene).

29

For at kunne træffe afgørelse i den for denne forelagte tvist ønsker den pågældende ret bl.a. nærmere oplysning om forholdet mellem på den ene side fortrolighedsordningerne i særreglerne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, hvilket på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen vil sige direktiv 91/414 og 98/8 samt forordning nr. 1107/2009, og på den anden side den generelle ordning vedrørende adgang til oplysninger på miljøområdet, der er reguleret i direktiv 2003/4.

30

Navnlig ønsker den oplyst, om godkendelsesmyndigheden efter Bayers begæring herom senest i forbindelse med ændringen af markedsføringsgodkendelsen for de omhandlede produkter, således som anført af Bijenstichting, burde have anerkendt, at de af Bijenstichting anmodede oplysninger var fortrolige, eller om den fortrolige karakter af disse oplysninger som anført af godkendelsesmyndigheden ligeledes kunne anerkendes efterfølgende i forbindelse med en indsigelse rejst af Bayer mod de anmodninger om adgang til de nævnte oplysninger, der blev indgivet efterfølgende af Bijenstichting på grundlag af direktiv 2003/4, selv om disse anmodninger vedrørte oplysninger, som Bayer ikke havde begæret behandlet fortroligt i forbindelse med proceduren for ændring af markedsføringsgodkendelsen.

31

I det første tilfælde burde godkendelsesmyndigheden nemlig have givet fuldt medhold i de af Bijenstichting indgivne anmodninger om udlevering uden i givet fald at kunne afslå disse anmodninger i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4. Derimod kunne godkendelsesmyndigheden i det andet tilfælde tage hensyn til Bayers bemærkninger vedrørende oplysningernes fortrolighed, således som anført for første gang i forbindelse med de nævnte anmodninger.

32

Endvidere er den forelæggende ret i tvivl om fortolkningen af begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 og ønsker oplyst, om de oplysninger, som Bijenstichting ønsker adgang til, henhører under dette begreb.

33

I bekræftende fald kan der nemlig ikke gives afslag på Bijenstichtings anmodninger om udlevering i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse, med den begrundelse, at denne udlevering vil skade beskyttelsen af de forretnings- og fabrikshemmeligheder, som Bayer har fremlagt. I benægtende fald skal der derimod med henblik på at afgøre, om de nævnte oplysninger skal udleveres, foretages en afvejning mellem interessen i, at disse oplysninger anses for fortrolige, og den offentlige interesse i den nævnte udlevering.

34

På denne baggrund har College van Beroep voor het bedrijfsleven (appeldomstol i sager om handel og industri) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

35

Efter fremsættelsen af generaladvokatens forslag til afgørelse af 7. april 2016 har Bayer ved dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 9. maj 2016 anmodet om, at retsforhandlingernes mundtlige del genåbnes.

36

Til støtte for denne anmodning har Bayer i det væsentlige gjort gældende for det første, at det alene påhviler den nationale ret at afgøre, om de i hovedsagen omhandlede oplysninger, der fremgår af fjerde til ottende præjudicielle spørgsmål, vedrører »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4. Såfremt Domstolen imidlertid ligesom generaladvokaten beslutter sig for at tage stilling til disse spørgsmål, anmoder Bayer om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del, for at Domstolen kan få kendskab til de dokumenter, som Bijenstichting har anmodet om adgang til, og på dette grundlag afgøre, om oplysningerne i disse dokumenter vedrører »emissioner til miljøet«. Dernæst er det Bayers opfattelse, at den besvarelse af de præjudicielle spørgsmål, som generaladvokaten har foreslået, tilsidesætter den fuldstændige og udtømmende ordning for udlevering af dokumenter, der er fastsat i direktiv 91/414 og 98/8 samt i forordning nr. 1107/2009. For det tilfælde, at Domstolen endelig skulle være af den opfattelse, at de i hovedsagen omhandlede oplysninger vedrører emissioner til miljøet, anmoder Bayer ligeledes Domstolen om at undersøge de præcise nærmere bestemmelser for adgangen til disse oplysninger, navnlig om udlevering i en læsesal kan godtages.

37

Indledningsvis bemærkes dels, at hverken statutten for Den Europæiske Unions Domstol eller dennes procesreglement giver mulighed for, at parterne kan afgive indlæg som svar på generaladvokatens forslag til afgørelse (jf. bl.a. kendelse af 4.2.2000, Emesa Sugar,C-17/98, EU:C:2000:69, præmis 2, og dom af 6.9.2012, Döhler Neuenkirchen,C-262/10, EU:C:2012:559, præmis 29).

38

Dels kan Domstolen i henhold til procesreglementets artikel 83 til enhver tid, efter at have hørt generaladvokaten, ved kendelse bestemme, at retsforhandlingernes mundtlige del skal genåbnes, navnlig hvis den finder, at sagen er utilstrækkeligt oplyst, eller såfremt sagen bør afgøres på grundlag af et argument, som ikke har været drøftet af parterne eller de berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol (jf. bl.a. dom af 28.4.2016, Borealis Polyolefine m.fl.,C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 – C-393/14, EU:C:2016:311, præmis 40).

39

I det foreliggende tilfælde må det konstateres, at Bayers anmodning om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del i det væsentlige har til formål at svare på generaladvokatens forslag til afgørelse. Desuden finder Domstolen, at den er tilstrækkeligt oplyst med henblik på at kunne træffe afgørelse, og at nærværende sag ikke skal afgøres på grundlag af argumenter, som ikke har været drøftet af parterne.

40

Følgelig må anmodningen forkastes.

41

Med de to første spørgsmål, der skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4, sammenholdt med artikel 14 i direktiv 91/414, artikel 19 i direktiv 98/8 og artikel 33, stk. 4, og artikel 63 i forordning nr. 1107/2009, skal fortolkes således, at såfremt ansøgeren om en markedsføringsgodkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt ikke i forbindelse med proceduren for opnåelse af denne godkendelse har anmodet om fortrolighed af de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med denne procedure, er den kompetente myndighed, når den efter afslutningen af den nævnte procedure forelægges en anmodning fra tredjemand i henhold til direktiv 2003/4 om adgang til disse oplysninger, forpligtet til at give medhold i anmodningen uden at kunne undersøge indsigelsen fra den nævnte ansøger mod den pågældende anmodning om adgang til dokumenterne og i givet fald afslå anmodningen med den begrundelse, at udleveringen af de omhandlede oplysninger ville skade beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder.

42

Med henblik på at besvare disse spørgsmål bemærkes, at ansøgeren om en markedsføringsgodkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt i henhold til artikel 14 i direktiv 91/414, artikel 19 i direktiv 98/8 og artikel 33, stk. 4, og artikel 63 i forordning nr. 1107/2009 i forbindelse med proceduren for opnåelse af denne godkendelse kan anmode om fortrolig behandling af oplysninger, der udgør fabriks- eller forretningshemmeligheder, eller som denne anser for at være forretningsmæssigt følsomme oplysninger, der, såfremt de udleveres, vil kunne skade den pågældendes fabrik eller forretning.

43

Imidlertid fastsætter artikel 14, stk. 1, i direktiv 91/414, artikel 19, stk. 1, i direktiv 98/8 og artikel 63 i forordning nr. 1107/2009 ligeledes, at disse bestemmelser finder anvendelse med forbehold for direktiv 2003/4.

44

Det fremgår således, at EU-lovgiver har ladet tredjemands anmodninger om adgang til oplysninger i de sagsakter, der indgår i en ansøgning om en markedsføringsgodkendelse af plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter, og som efter anmodning kan behandles fortroligt i henhold til de nævnte bestemmelser, være omfattet af de generelle bestemmelser i direktiv 2003/4 (jf. modsætningsvis dom af 22.12.2010, Ville de Lyon,C-524/09, EU:C:2010:822, præmis 40).

45

Dette direktivs artikel 4, stk. 2, giver medlemsstaterne kompetence til at fastsætte, at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, hvis offentliggørelse af disse oplysninger kan have en ugunstig indvirkning på en af de interesser, der er omfattet af denne artikel, herunder beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder.

46

Denne bestemmelse underlægger ikke denne mulighed et krav om, at der forud for indgivelsen af anmodningen om udlevering skal være indgivet en anmodning om fortrolig behandling.

47

Det følger heraf – i modsætning til hvad Bijenstichting har anført – at en kompetent myndighed, der i henhold til direktiv 2003/4 har fået forelagt en anmodning om adgang til oplysninger, som er indgivet af ansøgeren af en markedsføringsgodkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt i forbindelse med den procedure, der er fastsat for opnåelse af denne godkendelse, ikke er forpligtet til at give medhold i anmodningen og udlevere de ønskede oplysninger, alene fordi den pågældende ansøger ikke i forbindelse med den nævnte procedure har anmodet om, at oplysningerne fremover behandles fortroligt.

48

Denne myndighed skal således i givet fald på grundlag af en indsigelse fra den nævnte ansøger kunne undersøge, om denne udlevering vil kunne skade beskyttelsen af forretnings- eller fabrikshemmeligheder, og om anmodningen bør afslås i henhold til dette direktivs artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d).

49

Under hensyn til det ovenstående skal de to første spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at den omstændighed, at ansøgeren om en markedsføringsgodkendelse til et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt ikke i forbindelse med proceduren for opnåelse af denne godkendelse har anmodet om, at de oplysninger, der er fremlagt i forbindelse med denne procedure, behandles fortroligt i henhold til artikel 14 i direktiv 91/414, artikel 19 i direktiv 98/8 eller artikel 33, stk. 4, og artikel 63 i forordning nr. 1107/2009, ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed, der efter afslutningen af den nævnte procedure får forelagt en anmodning om adgang til disse oplysninger, indgivet af tredjemand på grundlag af direktiv 2003/4, undersøger den nævnte ansøgers indsigelse mod denne anmodning om adgang til oplysningerne og i givet fald afslår den under henvisning til dette direktivs artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra d), med den begrundelse, at udbredelsen af de nævnte oplysninger vil skade beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder.

50

Med tredje til syvende og niende spørgsmål, der skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om udslip til miljøet af plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter eller af stoffer, som disse produkter indeholder, henhører under begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, og i bekræftende fald om oplysninger vedrørende vurderingen af disse udslip til miljøet og af virkningerne af disse udslip, herunder oplysninger fra studier, der er foretaget helt eller delvist i felten, og dem, der er uddraget af laboratorie- eller translokationsstudier, oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet efter anvendelsen af det pågældende produkt og studier af omfanget af afdrift ved anvendelsen af midlet, kan anses for at være »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i denne bestemmelse.

51

Selv om det påhviler den forelæggende ret at afgøre, om de forskellige dokumenter, som Bijenstichting i det foreliggende tilfælde har anmodet om adgang til, henhører under begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, tilkommer det imidlertid Domstolen at anføre de objektive elementer, der skal ligge til grund for en sådan vurdering.

52

I denne henseende må det indledningsvis påpeges, at idet dette direktiv ikke definerer hverken begrebet »emissioner til miljøet« eller begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet«, skal en fortolkning af disse begreber søges under hensyntagen til den sammenhæng, som det nævnte direktivs artikel 4, stk. 2, andet afsnit, indgår i, og til direktivets formål.

53

Dels har EU-lovgiver, således som femte betragtning til direktiv 2003/4 bekræfter, med vedtagelsen af dette direktiv villet sikre EU-rettens forenelighed med Århuskonventionen med henblik på Fællesskabets indgåelse heraf ved at fastsætte en generel ordning for at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person i en medlemsstat har en ret til adgang til miljøoplysninger, som de offentlige myndigheder er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, uden at vedkommende skal gøre rede for en interesse heri (jf. bl.a. dom af 19.12.2013, Fish legal og Shirley, C-279/12, EU:C:2013:853, præmis 36).

54

Det følger heraf, at der med henblik på fortolkning af direktiv 2003/4 skal tages hensyn til ordlyden af og formålet med Århuskonventionen, som dette direktiv har til formål at gennemføre i EU-retten (jf. bl.a. dom af 19.12.2013, Fish legal og Shirley, C-279/12, EU:C:2013:853, præmis 37), og navnlig denne konventions artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra d), der fastsætter, at forretnings- og fabrikshemmeligheder ikke kan være til hinder for udlevering af oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet.

55

Dels har direktiv 2003/4 i overensstemmelse med Domstolens faste praksis til formål at sikre en principiel adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse eller opbevares for dem, og, således som det fremgår af niende betragtning til dette direktiv og dets artikel 1, at sikre den videst mulige grad af systematisk tilrådighedsstillelse af disse oplysninger for offentligheden (jf. bl.a. dom af 19.12.2013, Fish legal og Shirley, C-279/12, EU:C:2013:853, præmis 66).

56

Det følger heraf, at udleveringen af oplysninger, således som det udtrykkeligt er fastsat i Århuskonventionens artikel 4, stk. 4, andet afsnit, og således som det udtrykkeligt fremgår af 16. betragtning til og artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, skal være hovedreglen, og at de begrundelser for afslag, der er omhandlet i disse bestemmelser, skal fortolkes strengt (jf. bl.a. dom af 16. december 2010, Stichting Natuur en Milieu m.fl.,C-266/09, EU:C:2010:779, præmis 52, og af 28.7.2011, Office of Communications,C-71/10, EU:C:2011:525, præmis 22).

57

Ved at fastsætte, at beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheder ikke kan udgøre en hindring for udlevering af »oplysninger om emissioner til miljøet«, udgør artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 en konkret gennemførelse af denne regel og af princippet om en videst mulig grad af adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse, eller opbevares for dem.

58

Det følger heraf, at der, i modsætning til hvad Bayer, den tyske regering og Europa-Kommissionen har anført, ikke skal foretages en streng fortolkning af begreberne »emissioner til miljøet« og »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4.

59

Det er i lyset af disse betragtninger, at de forelagte spørgsmål skal besvares.

60

Med henblik på at fortolke begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 skal det afgøres, om dette begreb, således som anført af Bayer, den tyske regering og Kommissionen, skal adskilles fra begreberne »udledninger« og »udslip«, og om det skal begrænses til at omfatte emissioner, der er omfattet af direktiv 2010/75, dvs. emissioner, der stammer fra visse deri definerede industrianlæg, eller om dette begreb ligeledes omfatter udslip til miljøet af produkter eller stoffer såsom plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter og de stoffer, som disse produkter indeholder.

61

For så vidt for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt begrebet »emissioner« skal adskilles fra begreberne »udledninger« og »udslip«, skal det påpeges, at artikel 2, nr. 1), litra b), i direktiv 2003/4, der opregner de faktorer, der kan henhøre under begrebet »miljøoplysninger«, ganske rigtigt umiddelbart synes at fastsætte en sådan sondring.

62

Imidlertid synes denne sondring dels at være Århuskonventionen uvedkommende, idet denne i artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra d), begrænser sig til at fastsætte, at beskyttelsen af forretnings- og fabrikshemmeligheden ikke kan være til hinder for, at »oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet« gøres tilgængelige.

63

Dels har en sondring mellem emissioner, udledninger og andre udslip – således som anført af generaladvokaten i punkt 59 i forslaget til afgørelse – ingen relevans med hensyn til det formål om offentliggørelse af miljøoplysninger, der forfølges med direktiv 2003/4, og den ville være unaturlig.

64

Både emissioner af gasser eller stoffer til atmosfæren og andre udslip eller udledninger, såsom udslip af stoffer, præparater, organismer, mikroorganismer, vibrationer, varme eller støj til miljøet, navnlig til luften, vandet og jorden, kan påvirke disse forskellige miljøelementer.

65

Desuden er begreberne »emissioner«, »udledninger« og »udslip« i vidt omfang sammenfaldende, hvilket fremgår af brugen af udtrykket »andre udslip« i dette direktivs artikel 2, nr. 1), litra b), hvoraf fremgår, at emissioner og udledninger ligeledes udgør udslip til miljøet.

66

Således sidestiller flere EU-retsakter, såsom direktiv 2010/75, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT 2004, L 143, s. 56) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT 2006, L 33, s. 1) i vidt omfang begreberne »emissioner«, »udslip« og »udledninger«.

67

Det følger heraf, at det ikke er nødvendigt med henblik på fortolkning af begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 at adskille dette begreb fra begreberne »udledninger« og »udslip« til miljøet.

68

For det andet skal det endvidere afgøres, om begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 skal begrænses, således som anført af Bayer, den tyske regering og Kommissionen, til emissioner, der er omfattet af direktiv 2010/75, hvilket i henhold til dettes artikel 3, nr. 4), vil sige direkte eller indirekte udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på visse industrianlæg, bortset fra emissioner, der hidrører fra andre kilder såsom dem, der opstår ved forstøvning af et produkt i luften eller dettes anvendelse på planter, i vand eller på jorden.

69

I udgaven fra 2000 af de vejledende retningslinjer for anvendelsen af Århuskonventionen foreslås ganske rigtigt med henblik på at definere begrebet »emissioner«, at dette begreb defineres som i artikel 2, nr. 5), i direktiv 96/61, og som gengivet på identisk vis i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2010/75, og i udgaven fra 2014 af disse vejledende retningslinjer henvises nu til den definition, der er fastsat i den sidstnævnte bestemmelse.

70

Det fremgår imidlertid af Domstolens faste praksis, at selv om de vejledende retningslinjer for anvendelsen af Århuskonventionen kan anses for et forklarende dokument, der i givet fald kan tages i betragtning blandt andre relevante forhold ved fortolkningen af konventionen, har analyserne deri ikke nogen bindende virkning, og de har ikke den normative rækkevidde, der er knyttet til bestemmelserne i Århuskonventionen (jf. bl.a. dom af 19.12.2013, Fish Legal og Shirley, C-279/12, EU:C:2013:853, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).

71

Dels er der intet i Århuskonventionen eller i direktiv 2003/4, der gør det muligt at antage, at begrebet »emissioner til miljøet« skal begrænses til at omfatte emissioner, der stammer fra visse industrianlæg.

72

Dels vil en sådan begrænsning være i strid med selve ordlyden af denne konventions artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra d). Denne bestemmelse fastsætter nemlig, at oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, skal gøres tilgængelige. Oplysninger vedrørende emissioner fra andre kilder end industrianlæg såsom dem, der er et resultat af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter, er ligeså relevante for beskyttelsen af miljøet som oplysninger om emissioner, der stammer fra industrianlæg.

73

Desuden ville en begrænsning af begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 til emissioner, der hidrører fra visse industrianlæg, tilsidesætte dette direktivs formål om den videst mulige grad af offentliggørelse af miljøoplysninger.

74

En sådan fortolkning af dette begreb kan dermed ikke tiltrædes.

75

Det følger af ovenstående, at begrebet »emissioner til miljøet« hverken skal adskilles fra begreberne »udledninger« og »udslip« eller begrænses til kun at omhandle de emissioner, der er omfattet af direktiv 2010/75, bortset fra udslip af produkter eller stoffer til miljøet, som hidrører fra andre kilder end industrianlæg.

76

Derfor kan begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 ikke udelukke udslip til miljøet af produkter og stoffer såsom plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter og de stoffer, som disse produkter indeholder.

77

Det nævnte begreb bør dog afgrænses til kun at omfatte ikke-hypotetiske emissioner, dvs. reelle og forudsigelige emissioner fra det omhandlede produkt eller stof i forbindelse med normal eller realistisk brug.

78

Selv om markedsføring af et produkt generelt ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at antage, at dette produkt nødvendigvis vil blive udledt i miljøet, og at oplysningerne om det vedrører »emissioner til miljøet«, forholder det sig anderledes for så vidt angår et produkt såsom et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt, der inden for rammerne af almindelig brug er bestemt til at frisættes i miljøet som følge af selve dets funktion. Derfor er de forudsigelige emissioner af dette produkt til miljøet i det sidstnævnte tilfælde ikke hypotetiske.

79

På det grundlag henhører de emissioner, der faktisk frigøres til miljøet i forbindelse med anvendelsen af det omhandlede produkt eller stof, såvel som de forudsigelige emissioner af dette produkt eller stof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug af det nævnte produkt eller stof, svarende til den brug, hvortil markedsføringsgodkendelsen af det omhandlede produkt er udstedt, og som gælder i det område, hvor produktet skal bruges, under begrebet »emissioner til miljøet«.

80

Derimod kan dette begreb, således som fremhævet af generaladvokaten i punkt 82 og 83 i forslaget til afgørelse, ikke omfatte emissioner, der udelukkende er hypotetiske. Det fremgår nemlig af artikel 1 i direktiv 2003/4, sammenholdt med dette direktivs artikel 2, nr. 1), at formålet med dette er at sikre retten til adgang til oplysninger om faktorer som f.eks. emissioner, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer, herunder luft og atmosfære, vand og jord. Dette er pr. definition ikke tilfældet med emissioner, der udelukkende er hypotetiske.

81

Under hensyn til det ovenfor anførte skal begrebet »emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 fortolkes således, at det bl.a. omfatter udslip til miljøet af produkter eller stoffer såsom plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter og af de stoffer, som disse produkter indeholder, for så vidt som dette udslip er reelt eller forudsigeligt i forbindelse med normal eller realistisk brug.

82

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de forskellige kategorier af oplysninger, der er anført i denne doms præmis 50, henhører under begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, skal det for det første undersøges, om dette begreb, således som anført af den nederlandske regering, alene omfatter oplysninger om selve emissionerne fra det omhandlede plantebeskyttelsesmiddel eller biocidholdige produkt, eller fra de stoffer, som dette produkt indeholder, dvs. oplysninger vedrørende arten, sammensætningen, mængden, datoen og stedet for emissionerne, eller om oplysninger om de nævnte emissioners indvirkninger på miljøet ligeledes henhører under dette begreb.

83

I denne henseende skal det påpeges, at for så vidt angår ordlyden af denne bestemmelse er den forskellig afhængig af sprogudgaven. Mens den franske sprogudgave af den nævnte bestemmelse således henviser til »informations relatives à des émissions dans l’environnement« (oplysninger vedrørende emissioner til miljøet), anvender et vist antal andre sprogudgaver udtrykket »oplysninger om emissioner til miljøet«. Nærmere bestemt henviser den tyske sprogudgave til »Informationen über Emissionen in die Umwelt«, den italienske sprogudgave til »informazioni sulle emissioni nell’ambiente« og den engelske sprogudgave til »information on emissions into the environment«.

84

Det følger af Domstolens faste praksis, at behovet for en ensartet fortolkning af en bestemmelse i EU-retten i tilfælde af forskelle mellem flere sprogudgaver af denne kræver, at den omhandlede bestemmelse fortolkes ud fra sammenhængen og formålet med det regelsæt, hvori den udgør et element (jf. bl.a. dom af 15.10.2015, Grupo Itevelesa m.fl.,C-168/14, EU:C:2015:685, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

85

Som anført i denne doms præmis 55 har direktiv 2003/4 til formål at sikre en principiel adgang til miljøoplysninger, som er i de offentlige myndigheders besiddelse, eller opbevares for dem, og at sikre den videst mulige grad af systematisk tilrådighedsstillelse af disse oplysninger for offentligheden. Således som anført i første betragtning til dette direktiv har en sådan adgang og formidling bl.a. til formål at skabe en større miljøbevidsthed og en mere effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen på miljøområdet (jf. bl.a. dom af 28.7.2011, Office of Communications,C-71/10, EU:C:2011:525, præmis 26).

86

Med henblik herpå skal offentligheden have adgang ikke alene til oplysninger om selve emissionerne, men også til de oplysninger, der vedrører konsekvenserne på lang eller kort sigt af disse emissioner for miljøtilstanden såsom virkningerne af de nævnte emissioner på organismer uden for målgruppen. Offentlighedens interesse i at få adgang til oplysninger om emissioner til miljøet er nemlig netop at vide ikke alene, hvad der udledes eller forudsigeligt vil blive udledt til miljøet, men ligeledes, således som generaladvokaten har anført i punkt 86 i forslaget til afgørelse, at forstå måden, hvorpå miljøet risikerer at blive påvirket af de pågældende emissioner.

87

Det følger heraf, at begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, skal fortolkes således, at det omfatter ikke alene oplysninger om selve emissionerne, dvs. oplysninger vedrørende arten, sammensætningen, mængden, datoen og stedet for emissionerne, men også oplysninger om de nævnte emissioners indvirkninger på miljøet på lang eller kort sigt.

88

Efter disse bemærkninger skal det for det andet afgøres, om den omstændighed, at de omhandlede oplysninger hidrører fra studier foretaget helt eller delvist i felten eller fra laboratorie- eller translokationsstudier, dvs. studier vedrørende en analyse af det omhandlede produkts eller stofs migration i planten, har betydning for betegnelsen af oplysningerne som »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, og navnlig om oplysninger, der er uddrag af laboratoriestudier, kan henføres under dette begreb.

89

Ved besvarelsen af dette spørgsmål må det antages, at en sådan omstændighed ikke er afgørende i sig selv. Det, der nemlig har betydning, er ikke så meget, at de omhandlede oplysninger hidrører fra studier, der helt eller delvist er foretaget i felten eller i et laboratorium eller i forbindelse med en translokationsundersøgelse, men at de nævnte studier har til formål at vurdere »emissionerne til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit i direktiv 2003/4, dvs. som anført i denne doms præmis 77 og 78, de reelle eller forudsigelige emissioner fra det omhandlede produkt eller stof til miljøet under omstændigheder, der svarer til en normal eller realistisk brug af dette produkt eller stof, eller til formål at analysere virkningerne af disse emissioner.

90

Således udgør bl.a. oplysninger, der er uddraget af prøver, der har til formål at undersøge virkningerne af brug af en dosis af det omhandlede produkt eller stof, der er klart større end den maksimale dosis, for hvilken der er udstedt en markedsføringsgodkendelse, og som vil blive brugt i praksis, eller i en højere koncentration, ikke »oplysninger om emissioner til miljøet«, idet sådanne oplysninger vedrører emissioner, der ikke er forudsigelige i forbindelse med normal eller realistisk brug.

91

Derimod er studier, der har til formål at bestemme toxicitet, virkninger og andre aspekter af et produkt eller stof under de mest ugunstige realistiske omstændigheder, der med rimelighed kan forventes at opstå, og studier foretaget under omstændigheder, der ligger så tæt som muligt på normal landbrugspraksis, og under de omstændigheder, der foreligger i det område, hvor dette produkt eller stof skal bruges, i modsætning til hvad Kommissionen har gjort gældende, omfattet af begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet«.

92

For så vidt angår tredje spørgsmål om, hvorvidt oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet efter anvendelse af det omhandlede produkt og studier vedrørende omfanget af afdrift af midlet i forbindelse med denne anvendelse udgør »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, bemærkes dels, at restkoncentrationer i henhold til artikel 2, nr. 2), i direktiv 91/414, artikel 2, stk. 1, litra g), i direktiv 98/8 og artikel 3, nr. 1), i forordning nr. 1107/2009 er stoffer, der forefindes bl.a. i eller på planter eller andre steder i miljøet på grund af brug af et plantebeskyttelsesmiddel eller et biocidholdigt produkt, herunder sådanne stoffers metabolitter og produkter, som hidrører fra nedbrydningen eller reaktionen.

93

Således skyldes tilstedeværelsen af restkoncentrationer i miljøet emissioner til miljøet af det pågældende produkt eller af stoffer, som dette produkt indeholder. Der er således tale om en følge af disse emissioner. Dette er tilfældet ikke alene for så vidt angår restforekomster af pulveriserede stoffer i luften eller stoffer, som det omhandlede produkt har aflejret på planter, på jorden eller på organismer uden for målgruppen, men også sådanne stoffers metabolitter og produkter, som hidrører fra nedbrydningen eller reaktionen. Selv om metabolitterne nemlig opstår ved omdannelsen af de stoffer, der er indeholdt i det omhandlede produkt, er de en konsekvens af det nævnte produkts og de nævnte stoffers emission til miljøet.

94

Dels bemærkes, at afdrift er transport gennem luften af dråber eller damp fra plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter uden for det område, der er målet for behandlingen. Der er således ligeledes tale om en følge af de nævnte produkters eller stoffers emissioner til miljøet.

95

Det følger heraf, at oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet efter anvendelsen af det pågældende produkt og studier vedrørende omfanget af afdrift af midlet i forbindelse med denne anvendelse henhører under begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet« som omhandlet i artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4.

96

Under hensyn til det ovenstående må det antages, at oplysninger om arten, sammensætningen, mængden, datoen og stedet for »emissioner til miljøet« af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, og om de stoffer, som disse produkter indeholder, samt oplysninger om indvirkningerne på kort eller lang sigt af disse emissioner til miljøet, navnlig oplysninger vedrørende restkoncentrationer i miljøet efter anvendelsen af det pågældende produkt og studier vedrørende omfanget af afdrift af midlet i forbindelse med denne anvendelse henhører under begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet«, uanset om disse oplysninger stammer fra studier, der helt eller delvist er foretaget i felten, eller fra laboratorie- eller translokationsstudier.

97

Det må for øvrigt påpeges, at en sådan fortolkning af artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4, i modsætning til hvad Bayer og den tyske regering har anført, hverken tilsidesætter artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) om frihed til at oprette og drive egen virksomhed og om ejendomsretten, eller TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3, der sikrer, at ikke-offentliggjorte oplysninger, der er blevet fremlagt af ansøgeren af en markedsføringsgodkendelse til lægemidler eller kemiske stoffer, behandles fortroligt. En sådan fortolkning fratager heller ikke den effektive virkning af artikel 63, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009, der opregner de oplysninger, hvis udbredelse sædvanligvis anses for at være til skade for bl.a. beskyttelsen af forretningsmæssige interesser, idet enhver person i henhold til samme artikels stk. 1 kan anmode om, at sådanne oplysninger behandles fortroligt.

98

For så vidt angår chartrets artikel 16 og 17 og TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3, bemærkes nemlig, at de rettigheder, der er sikret ved disse bestemmelser, i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, kan pålægges visse begrænsninger, såfremt disse fastsættes ved lov, overholder det væsentligste indhold af de nævnte rettigheder og friheder, er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen. Desuden tillader TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3, udbredelse af oplysninger, der er fremlagt af en ansøger af en markedsføringsgodkendelse til et lægemiddel eller et kemisk stof, når dette er nødvendigt for at beskytte offentligheden.

99

I forbindelse med en afvejning mellem på den ene side de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 16 og 17 og ved TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3, og på den anden side formålene om beskyttelse af miljøet og den videst mulige grad af tilrådighedsstillelse af miljøoplysninger, har EU-lovgiver i overensstemmelse med dennes skønsbeføjelse fundet, at det var nødvendigt med henblik på at sikre gennemførelsen af disse formål at fastsætte, at en anmodning om adgang til »oplysninger om emissioner til miljøet« under hensyn til relevansen og betydningen af disse oplysninger for beskyttelsen af miljøet ikke kan afslås med den begrundelse, at udbredelsen af disse oplysninger ville være til skade for beskyttelsen af forretnings- eller fabrikshemmeligheder.

100

I denne henseende medfører den fortolkning af begrebet »oplysninger om emissioner til miljøet«, der fremgår af denne doms præmis 96, ikke på nogen måde, at alle oplysningerne i sager om markedsføringsgodkendelser af plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter, navnlig alle oplysningerne fra studier, der er foretaget med henblik på at opnå denne godkendelse, henhører under dette begreb og derfor altid skal udleveres. Kun de oplysninger, der vedrører »emissioner til miljøet« er nemlig omfattet af dette begreb, hvilket bl.a. udelukker ikke alene oplysninger, der ikke vedrører emissioner af det omhandlede produkt til miljøet, men også, således som det fremgår af denne doms præmis 77-80, oplysninger, der vedrører hypotetiske emissioner, dvs. emissioner, der ikke er reelle eller forudsigelige under omstændigheder, der svarer til normal eller realistisk brug. Denne fortolkning medfører derfor ikke en uforholdsmæssig skade på beskyttelsen af de rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 16 og 17 og ved TRIPS-aftalens artikel 39, stk. 3.

101

Endvidere bemærkes for så vidt angår artikel 63 i forordning nr. 1107/2009, at denne artikel som anført i denne doms præmis 43 ikke berører direktiv 2003/4. Det følger således på ingen måde af den nævnte artikel, at de oplysninger, der er nævnt deri, ikke kan kvalificeres som »oplysninger om emissioner til miljøet«, eller at disse oplysninger aldrig kan udleveres i henhold til direktiv 2003/4.

102

Det må desuden fremhæves, at den fortolkning af dette begreb, der følger af denne doms præmis 96, ikke fratager den effektive virkning af den nævnte artikel 63. Den formodning, der er fastsat i denne artikels stk. 2, gør det nemlig muligt for den kompetente myndighed, at antage, at de oplysninger, der er fremlagt af ansøgeren af en markedsføringsgodkendelse, og som henhører under denne bestemmelse, i princippet er fortrolige og ikke kan udbredes til offentligheden, såfremt der ikke er indgivet anmodning om adgang til disse oplysninger i henhold til direktiv 2003/4. Denne formodning sikrer ligeledes den nævnte ansøger, således at den kompetente myndighed i et tilfælde, hvor der indgives en anmodning om adgang til oplysninger, først kan udlevere disse oplysninger, når myndigheden oplysning for oplysning har afgjort, om de vedrører emissioner til miljøet, eller om en anden mere tungtvejende offentlig interesse berettiger en sådan udlevering.

103

Henset til alle de ovennævnte bemærkninger skal tredje til syvende og niende spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at:

104

Med ottende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at kilden til disse oplysninger i et tilfælde, hvor der anmodes om adgang til oplysninger om emissioner til miljøet, skal udleveres i fuldt omfang eller blot inden for rammerne af de relevante oplysninger, der kan udledes af kilden.

105

Det fremgår af denne bestemmelse, at begrundelserne i artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a), d) og f)-h), i direktiv 2003/4 ikke kan danne grundlag for afslag på en anmodning om adgang til miljøoplysninger, for så vidt som denne anmodning vedrører oplysninger om emissioner til miljøet. Såfremt udlevering af de ønskede oplysninger på det grundlag vil være til skade for en af de interesser, der er omfattet af denne bestemmelse, skal alene de relevante oplysninger, der kan uddrages af kilden til oplysningerne om emissioner til miljøet, udleveres, hvis det er muligt at adskille disse oplysninger fra andre oplysninger i den nævnte kilde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

106

Henset til ovenstående bemærkninger skal ottende spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at i tilfælde af en anmodning om adgang til oplysninger om emissioner til miljøet, hvor udleveringen vil være til skade for en af de interesser, der er omfattet af dette direktivs artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a), d) og f)-h), skal alene de relevante oplysninger, der kan uddrages af kilden til oplysningerne, og som vedrører emissioner til miljøet, udleveres, hvis det er muligt at adskille disse oplysninger fra andre oplysninger i den nævnte kilde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

107

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret: