Sag C-406/14

Wrocław – Miasto na prawach powiatu

mod

Minister Infrastruktury i Rozwoju

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Krakowie)

»Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2004/18/EF — offentlige bygge- og anlægskontrakter — lovligheden af en forpligtelse, der er pålagt tilbudsgiverne, til at gennemføre en vis procentdel af kontrakten uden at anvende underentreprenører — Forordning (EF) nr. 692/2006 — generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden — forpligtelse for medlemsstaterne til at foretage en finansiel korrektion i forbindelse med de afslørede uregelmæssigheder — begrebet »uregelmæssighed« — behovet for en finansiel korrektion i tilfælde af manglende overholdelse af EU-retten på udbudsområdet«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016

  1. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2004/18 – offentlige bygge- og anlægskontrakter – den ordregivende myndigheds pålæggelse af særlige betingelser vedrørende kontraktens udførelse – forpligtelse for tilbudsgiverne til at gennemføre en vis procentdel af kontrakten uden at anvende underentreprenører – ikke tilladt

    (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, som ændret ved forordning nr. 2083/2005, art. 25, stk. 1, art. 26 og art. 48, stk. 3)

  2. Den Europæiske Unions egne midler – forordning vedrørende beskyttelse af EU’s finansielle interesser – tilsidesættelse – begreb – pålæggelse af en klausul, der er i strid med EU-retten, i forbindelse med en offentlig kontrakt vedrørende et projekt, der er støttet af EU – omfattet – anvendelse af en finansiel korrektion – betingelse – risiko for indvirkning på den berørte fonds budget

    [Rådets forordning nr. 1083/2006, art. 2, nr. 7), og art. 98; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, som ændret ved forordning nr. 2083/2005]

  1.  Direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved forordning nr. 2083/2005, skal fortolkes således, at en ordregivende myndighed ikke ved en klausul i udbudsbetingelserne for en offentlig bygge- og anlægskontrakt kan kræve, at den tilbudsgiver, der på et tidspunkt i fremtiden vil blive valgt til at gennemføre denne kontrakt, skal udføre en vis procentdel af det af kontrakten omfattede bygge- og anlægsarbejde med egne midler.

    Dels fastslår artikel 48, stk. 3, i direktiv 2004/18 således muligheden for, at tilbudsgiverne, i princippet uden begrænsninger, kan anvende underleverandører til at udføre kontrakten. Dels er den ordregivende myndighed – når kontraktens dokumenter pålægger tilbudsgiverne i deres bud at angive den del af kontrakten, som de har til hensigt at give i underentreprise, samt hvilke underentreprenører de foreslår i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i direktiv 2004/18 – berettiget til at forbyde anvendelsen af underentreprenører, når nævnte myndighed ikke har haft mulighed for at efterprøve disse underentreprenørers formåen ved gennemgangen af tilbuddene og udvælgelsen af tilbudsgiveren til udførelsen af væsentlige dele af kontrakten. Dette svarer imidlertid ikke til rækkevidden af en klausul, der pålægger begrænsninger i anvendelsen af underentreprenører hvad angår en del af kontrakten, der er fastsat abstrakt til en vis procentdel af nævnte kontrakt og uafhængigt af muligheden for at efterprøve den eventuelle formåen hos underentreprenører og uden nogen angivelse af den særlige karakter af de opgaver, som er berørt. Af alle disse grunde fremstår en sådan klausul som uforenelig med direktiv 2004/18.

    Desuden bemærkes, at uanset om en sådan klausul udgør en betingelse vedrørende udførelsen af kontrakten i henhold til artikel 26 i direktiv 2004/18, kan den ikke tillades i henhold til denne artikel, hvilket følger af selve ordlyden heraf, eftersom den er i strid med dette direktivs artikel 48, stk. 3, og dermed med EU-retten.

    (jf. præmis 33-37 samt domskonkl. 1)

  2.  Artikel 98 i forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, sammenholdt med samme forordnings artikel 2, nr. 7), skal fortolkes således, at den omstændighed, at en ordregivende myndighed i forbindelse med en offentlig bygge- og anlægskontakt vedrørende et projekt, der modtager finansiel støtte fra EU, har pålagt et krav i strid med direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved forordning nr. 2083/2005, udgør en tilsidesættelse som omhandlet i artikel 2, nr. 7), som begrunder behovet for at anvende en finansiel korrektion i medfør af nævnte artikel 98, for så vidt som muligheden for, at denne manglende overholdelse kan have haft en indvirkning på den berørte fonds budget, ikke kan udelukkes. Størrelsen af denne korrektion skal fastsættes under hensyntagen til alle konkrete omstændigheder, der er relevante, henset til de kriterier, der er nævnt i forordningens artikel 98, stk. 2, første afsnit, nemlig den konstaterede uregelmæssigheds art og betydning og det økonomiske tab for den berørte fond.

    (jf. præmis 51 samt domskonkl. 2)