Sag C-386/14

Groupe Steria SCA

mod

Ministère des Finances et des Comptes publics

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour administrative d’appel de Versailles)

»Præjudiciel forelæggelse — skattelovgivning — etableringsfrihed — direktiv 90/435/EØF — artikel 4, stk. 2 — udlodning af udbytte på tværs af grænserne — selskabsskat — koncernbeskatning (fransk »intégration fiscale«) — skattefritagelse for udbytte udloddet af datterselskaber, der tilhører en skattemæssigt integreret koncern — hjemstedskrav — udbytte udloddet af ikke-hjemmehørende datterselskaber — ikke-fradragsberettigede omkostninger og udgifter i forbindelse med kapitalandele«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. september 2015

1. Etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – national lovgivning, der giver et hjemmehørende moderselskab mulighed for at udgøre en skattemæssig enhed med dets hjemmehørende datterselskab – udelukkelse af ikke-hjemmehørende datterselskaber, idet deres overskud ikke er underlagt skattelovgivningen i moderselskabets medlemsstat – begrundelse – afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne

   (Art. 49 TEUF og 54 TEUF)

2. Etableringsfrihed – skattelovgivning – selskabsskat – national lovgivning, der indfører en fuldstændig skattefritagelse for udbytte udloddet af datterselskaber i henhold til en ordning om skattemæssig integration, der alene er forbeholdt hjemmehørende moderselskaber – delvis fritagelse for udbytte udloddet af ikke-hjemmehørende datterselskaber, der ikke kan tilhøre en sådan koncern – ikke tilladt – begrundelse – foreligger ikke

   (Art. 49 TEUF; Rådets direktiv 90/435)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber i forskellige medlemsstater – direktiv 90/435 – artikel 4, stk. 2 – medlemsstaternes mulighed for at fastsætte den manglende fradragsret i moderselskabets skattepligtige overskud af udgifter i forbindelse med kapitalandelen og kapitaltab, der er et resultat af udlodningen af datterselskabets udbytte – begrænsning – forpligtelse til at overholde de grundlæggende bestemmelser i traktaten, som artikel 49 TEUF

   (Art. 49 TEUF; Rådets direktiv 90/435, art. 4, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-27)

2.  Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning om skattemæssig integration, hvorefter et skattemæssigt integreret moderselskab har ret til neutralisering af en medregnet forholdsmæssig andel af omkostninger og udgifter, fastsat til 5% af det samlede nettoudbytte, som dette moderselskab har modtaget fra hjemmehørende selskaber, der deltager i den integrerede koncern, når moderselskabet ifølge denne lovgivning ikke har mulighed for en sådan neutralisering for så vidt angår udbytte, som det modtager fra datterselskaber, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som objektivt set efter moderselskabets valg ville kunne være omfattet af denne mulighed, såfremt datterselskaberne havde været hjemmehørende.

   I modsætning til en situation, hvor hjemstedskravet som betingelse for adgang til en ordning om skattemæssig integration er begrundet under hensyntagen til den omstændighed, at en sådan ordning gør det muligt at overføre tab inden for den skattemæssige integrerede koncern, kan en sådan forskellig behandling hvad derimod angår andre skattemæssige fordele end overførelse af tab inden for en skattemæssigt integreret koncern nemlig ikke være begrundet i behovet for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne. Denne forskellige behandling vedrører kun indgående udbytte, som modtages af hjemmehørende moderselskaber, således at det alene er én og samme medlemsstats beskatningskompetence, der er berørt.

   For så vidt som det ikke er muligt at fastslå nogen direkte sammenhæng mellem denne fordel og en skattemæssig ulempe som følge af neutraliseringen af de interne transaktioner i koncernen, kan en sådan fordel i øvrigt heller ikke være begrundet i nødvendigheden af at bevare sammenhængen i den pågældende medlemsstats skattesystem. Selv hvis neutraliseringen af medregningen af den forholdsmæssige andel af omkostninger og udgifter resulterer i, at koncernen bestående af moderselskabet og dets datterselskaber sidestilles med en enkelt virksomhed med flere driftssteder, giver denne neutralisering nemlig ikke moderselskabet i en skattemæssigt integreret koncern nogen skattemæssig ulempe, men tildeler derimod moderselskabet den nævnte skattemæssige fordel.

   (jf. præmis 27-29, 34-36 og 40 samt domskonkl.)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39)