Sag C-375/14

Straffesag

mod

Rosanna Laezza

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Frosinone)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 49 TEUF og 56 TEUF — etableringsfrihed — fri udveksling af tjenesteydelser — hasardspil — dom fra Domstolen, hvorved det blev fastslået, at den nationale lovgivning om koncessioner på indsamling af væddemål var uforenelig med EU-retten — omstrukturering af systemet gennem et nyt udbud — vederlagsfri overdragelse af anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemålene — restriktion — tvingende almene hensyn — proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 28. januar 2016

Fri udveksling af tjenesteydelser — etableringsfrihed — restriktioner — hasardspil — national lovgivning, hvorefter koncessionshaveren i forbindelse med ophøret af aktiviteten som følge af udløbet af koncessionens varighed pålægges vederlagsfrit at overdrage anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemål — ikke tilladt — begrundelse — bekæmpelse af kriminalitet — proportionalitet — den nationale rets efterprøvelse

(Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de er til hinder for en restriktiv national bestemmelse, hvorefter koncessionshaveren i forbindelse med ophøret af aktiviteten som følge af udløbet af koncessionens varighed pålægges vederlagsfrit at overdrage anvendelsen af egne materielle og immaterielle aktiver, som udgør nettet til forvaltning og indsamling af væddemål, såfremt denne restriktion går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, der faktisk forfølges med denne bestemmelse, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

En sådan national bestemmelse kan nemlig gøre udøvelsen af denne aktivitet mindre tiltrækkende. Desuden kan risikoen for, at en virksomhed skal overdrage anvendelsen af egne aktiver uden at blive økonomisk kompenseret, hindre den i at generere afkast på sin investering. Selv om den nævnte bestemmelse kan begrundes derved, at formålet hermed vedrører bekæmpelse af kriminalitet knyttet til hasardspil – hvilket kan udgøre et tvingende alment hensyn, der kan begrunde en restriktion for de grundlæggende friheder – tilkommer det i denne henseende den nationale ret at efterprøve, om den omhandlede restriktion opfylder proportionalitetsprincippet.

(jf. præmis 23, 32, 34, 37 og 44 samt domskonkl.)