Sag C-331/14

Petar Kezić s.p. Trgovina Prizma

mod

Republika Slovenija

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije)

»Præjudiciel forelæggelse — skatter og afgifter — merværdiafgift — sjette direktiv 77/388/EØF — artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1 — afgiftspligt — ejendomstransaktioner — salg af grunde overført til den private formue hos en fysisk person, der udøver erhverv som selvstændig erhvervsdrivende — afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. juli 2015

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – salg af grunde henført til en selvstændig erhvervsdrivendes private formue – omfattet – betingelse

[Rådets direktiv 77/388, art. 2, nr. 1), og art. 4, stk. 1 og 2]

Artikel 2, nr. 1), og artikel 4, stk. 1, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at når en afgiftspligtig person har købt nogle grunde, hvoraf visse er blevet henført til hans private formue og andre til hans virksomhed, og hvorpå han som afgiftspligtig person har opført et indkøbscenter, som han derefter har solgt sammen med de grunde, hvorpå indkøbscentret er blevet opført, skal salget af disse grunde, der er henført til den afgiftspligtige persons private formue, pålægges merværdiafgift, eftersom nævnte afgiftspligtige person ved denne transaktion har optrådt i denne egenskab.

Eftersom de transaktioner, som en afgiftspligtig person foretager mod vederlag, principielt skal pålægges merværdiafgift, når denne har optrådt i denne egenskab, er salget af en grund ikke fritaget fra merværdiafgift af den ene årsag, at grunden er knyttet til den skattepligtige persons private formue, idet det ud over en tilknytning til den nævnte private formue endvidere er nødvendigt, at den pågældende afgiftspligtige person ikke foretager et sådant salg som led i sin økonomiske virksomhed, men som led i forvaltningen af sin private formue.

I denne forbindelse er det ganske vist rigtigt, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv kan betragtes som en økonomisk virksomhed. Hvad angår salget af en ubebygget grund er et relevant kriterium for vurderingen derimod, at den berørte aktivt tager skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, såsom bl.a. gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på disse arealer og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Sådanne tiltag indgår således sædvanligvis ikke som led i personlig formueforvaltning, hvorfor salg af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke kan betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.

(jf. præmis 22-24 og 28 samt domskonkl.)