Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 – Ciup

(Sag C-288/14) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse — princippet om loyalt samarbejde — ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet — national lovgivning, der fastsætter regler for tilbagebetaling med renter af afgifter, der er opkrævet med urette — fuldbyrdelse af domstolsafgørelser vedrørende sådanne tilbagebetalingsrettigheder, som følger af EU-retten — tilbagebetaling opdelt i rater over fem år — tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift — manglende mulighed for tvangsfuldbyrdelse«

1. 

EU-ret — direkte virkning — nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten — tilbagebetaling — betingelser — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af princippet om loyalt samarbejde — indførelse af restriktive procedurer, der specifikt finder anvendelse på tilbagebetalingen af en afgift, som er blevet erklæret uforenelig med EU-retten — lovlighed — efterprøvelse påhviler den nationale ret (art. 4, stk. 3, TEUF) (jf. præmis 31 og 52 samt domskonkl.)

2. 

EU-ret — direkte virkning — nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten — tilbagebetaling — betingelser — betaling af morarenter — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af ækvivalensprincippet — efterprøvelse påhviler den nationale ret (jf. præmis 37, 38 og 52 samt domskonkl.)

3. 

EU-ret — direkte virkning — nationale afgifter, der er uforenelige med EU-retten — tilbagebetaling — betingelser — anvendelse af national ret — grænser — overholdelse af effektivitetsprincippet — tilbagebetaling opdelt i rater over fem år — tilbagebetaling betinget af, at der foreligger midler opkrævet som en afgift — ingen mulighed for tvangsfuldbyrdelse — ikke tilladt (jf. præmis 49, 50 og 52 samt domskonkl.)

Konklusion

Princippet om loyalt samarbejde skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat udsteder bestemmelser, i hvilke der – med hensyn til tilbagesøgning af en afgift, som ved dom afsagt af Domstolen er erklæret uforenelig med EU-retten, eller hvis uforenelighed med denne ret følger af en sådan dom – fastsættes betingelser, som specifikt vedrører den pågældende afgift, og som er mindre fordelagtige end dem, der uden sådanne betingelser ville have været gældende med hensyn til en sådan tilbagebetaling, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve i den foreliggende sag.

Ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat fastsætter processuelle regler for søgsmål på grundlag af en tilsidesættelse af EU-retten, som er mindre fordelagtige end de regler, der finder anvendelse på tilsvarende søgsmål, der er støttet på en tilsidesættelse af national ret. Det påhviler den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse for at sikre overholdelsen af dette princip for så vidt angår den lovgivning, der finder anvendelse i den for retten verserende tvist. Det påhviler den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse for at sikre overholdelsen af dette princip for så vidt angår den lovgivning, der finder anvendelse i den for retten verserende tvist.

Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en ordning om tilbagebetaling af beløb, der skyldes i medfør af EU-retten, og hvis størrelse er blevet fastslået ved eksigible domstolsafgørelser, såsom den i hovedsagen omhandlede ordning, der fastsætter en afdragsordning over fem år med hensyn til tilbagebetaling af disse beløb, og som betinger fuldbyrdelsen af disse afgørelser af, at der er midler til rådighed, som er opkrævet i henhold til en anden afgift, uden at borgeren har mulighed for at forpligte de offentlige myndigheder til at opfylde deres forpligtelser, hvis de ikke gør det frivilligt.

( 1 ) – EUT C 303 af 8.9.2014.