Sag C-242/14

Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH

mod

Gerhard und Jürgen Vogel GbR m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Mannheim)

»Præjudiciel forelæggelse — EF-sortsbeskyttelse — forordning (EF) nr. 2100/94 — undtagelse i artikel 14 — landbrugernes anvendelse af høstudbyttet med henblik på formering uden tilladelse fra indehaveren — forpligtelse for landbrugerne til at betale et rimeligt vederlag for denne anvendelse — frist, inden for hvilken dette vederlag skal betales for at være omfattet af undtagelsen — indehaverens mulighed for at anvende artikel 94 — krænkelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. juni 2015

Landbrug — ensartede lovgivninger — sortsbeskyttelse — undtagelser fra EF-beskyttelsen — anvendelse af det høstede produkt til formering uden tilladelse fra indehaveren — pligt til betaling af et rimeligt vederlag — frist — følger af manglende overholdelse

(Rådets forordning nr. 2100/94, art. 13, stk. 2, art. 14, stk. 1, 3, og art. 94)

En landbruger, der har benyttet formeringsmateriale af en beskyttet sort, som er tilvejebragt ved dyrkning (udsæd af egen avl), uden at have indgået en aftale herom med indehaveren af den pågældende sortsbeskyttelse, har for at være omfattet af undtagelsen i artikel 14 i forordning nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse til pligten til at opnå tilladelse hos denne indehaver pligt til at betale det undtagelsesvise rimelige vederlag i henhold til nævnte artikel 14, stk. 3, fjerde led, inden for en frist, der udløber ved afslutningen af det produktionsår, hvorunder anvendelsen finder sted, dvs. senest den 30. juni efter datoen for tilsåningen.

I denne forbindelse skal en sådan landbruger, der ikke har foretaget betaling af det undtagelsesvise rimelige vederlag inden for den pågældende frist, anses for at have foretaget en af de handlinger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, hvilket giver indehaveren ret til at indlede de retslige skridt, der er fastsat i denne forordnings artikel 94.

(jf. præmis 31 og 32 samt domskonkl.)


Sag C-242/14

Saatgut-Treuhandverwaltungs GmbH

mod

Gerhard und Jürgen Vogel GbR m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Mannheim)

»Præjudiciel forelæggelse — EF-sortsbeskyttelse — forordning (EF) nr. 2100/94 — undtagelse i artikel 14 — landbrugernes anvendelse af høstudbyttet med henblik på formering uden tilladelse fra indehaveren — forpligtelse for landbrugerne til at betale et rimeligt vederlag for denne anvendelse — frist, inden for hvilken dette vederlag skal betales for at være omfattet af undtagelsen — indehaverens mulighed for at anvende artikel 94 — krænkelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. juni 2015

Landbrug – ensartede lovgivninger – sortsbeskyttelse – undtagelser fra EF-beskyttelsen – anvendelse af det høstede produkt til formering uden tilladelse fra indehaveren – pligt til betaling af et rimeligt vederlag – frist – følger af manglende overholdelse

(Rådets forordning nr. 2100/94, art. 13, stk. 2, art. 14, stk. 1, 3, og art. 94)

En landbruger, der har benyttet formeringsmateriale af en beskyttet sort, som er tilvejebragt ved dyrkning (udsæd af egen avl), uden at have indgået en aftale herom med indehaveren af den pågældende sortsbeskyttelse, har for at være omfattet af undtagelsen i artikel 14 i forordning nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse til pligten til at opnå tilladelse hos denne indehaver pligt til at betale det undtagelsesvise rimelige vederlag i henhold til nævnte artikel 14, stk. 3, fjerde led, inden for en frist, der udløber ved afslutningen af det produktionsår, hvorunder anvendelsen finder sted, dvs. senest den 30. juni efter datoen for tilsåningen.

I denne forbindelse skal en sådan landbruger, der ikke har foretaget betaling af det undtagelsesvise rimelige vederlag inden for den pågældende frist, anses for at have foretaget en af de handlinger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 2100/94, hvilket giver indehaveren ret til at indlede de retslige skridt, der er fastsat i denne forordnings artikel 94.

(jf. præmis 31 og 32 samt domskonkl.)