Sag C-207/14
Hotel Sava Rogaška, gostinstvo, turizem in storitve, d.o.o.
mod
Republika Slovenija
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije)
»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — naturligt mineralvand — direktiv 2009/54/EF — artikel 8, stk. 2 — bilag I — forbud mod markedsføring under flere forskellige handelsbetegnelser af »naturligt mineralvand fra én og samme kilde« — begreb«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. juni 2015
EU-retten — fortolkning — hensyntagen til sammenhængen og den almindelige betydning af udtrykket — tekster på flere sprog — uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner — hensyntagen til den almindelige opbygning og formålet med de omhandlede retsforskrifter
Tilnærmelse af lovgivningerne — naturligt mineralvand — direktiv 2009/54 — udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand — naturligt mineralvand fra samme kilde — begreb
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54, art. 4, stk. 1, litra a)-c), art. 6, art. 7, stk. 2, litra a), art. 8, stk. 2, og art. 12, litra a) og b)]
Tilnærmelse af lovgivningerne — Unionens vandpolitik — naturligt mineralvand — direktiv 2000/60 og direktiv 2009/54 — forskellige formål
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60 og 2009/54)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 25 og 26)
Begrebet »naturligt mineralvand fra én og samme kilde«, der fremgår af artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, skal fortolkes således, at det betegner naturligt mineralvand, der udnyttes ved et eller flere naturlige eller kunstige udspring, og som har sin oprindelse i ét og samme grundvandsspejl eller ét og samme underjordiske vandlag, såfremt dette vand ved alle disse naturlige eller kunstige udspring med hensyn til de kriterier, der er anført i bilag I til dette direktiv, har identiske egenskaber, der forbliver konstante inden for rammerne af naturlige udsving.
Begrebet kilde som omhandlet i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2009/54 kan ikke sidestilles med begrebet underjordisk grundvandsspejl eller vandlag eller med udspring. Da naturligt mineralvand således også defineres på grundlag af dets sammensætning, må det konstateres, at egenskaberne ved naturligt mineralvand spiller en afgørende rolle ved identificeringen af det.
Da det endvidere forholder sig således, at mærkning af naturligt mineralvand skal indeholde en obligatorisk angivelse af stedet, hvor kilden udnyttes, og dennes navn, at navnet på kilden spiller en afgørende rolle for, at forbrugerne kan identificere dette vand, og at identifikationen af et bestemt naturligt mineralvand hovedsagelig foretages med hensyn til dets egenskaber, er det nødvendigvis egenskaberne, der i det væsentlige er afgørende for identiteten af den kilde, hvorfra det stammer.
Denne fortolkning understøttes af den generelle opbygning af direktiv 2009/54, herunder af dettes artikel 4, stk. 1, litra a)-c), artikel 6, artikel 7, stk. 2, litra a), og artikel 12, litra a) og b), og er desuden den eneste, der er i stand til at sikre gennemførelsen af de formål, som direktiv 2009/54 forfølger, der består i at beskytte forbrugernes sundhed, forhindre at forbrugerne bliver vildledt, samt sikre loyal handel.
(jf. præmis 29-31, 34-39 og 45 samt domskonkl.)
Formålene med direktiv 2000/60 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger er forskellige fra dem i direktiv 2009/54 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand. Mens det førstnævnte direktiv nemlig forfølger formål, der i det væsentlige er miljømæssige, har det andet direktiv til formål at beskytte forbrugernes sundhed og undgå, at de vildledes, samt at sikre loyalitet i forbindelse med handel.
(jf. præmis 43)
Sag C-207/14
Hotel Sava Rogaška, gostinstvo, turizem in storitve, d.o.o.
mod
Republika Slovenija
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije)
»Præjudiciel forelæggelse — tilnærmelse af lovgivningerne — naturligt mineralvand — direktiv 2009/54/EF — artikel 8, stk. 2 — bilag I — forbud mod markedsføring under flere forskellige handelsbetegnelser af »naturligt mineralvand fra én og samme kilde« — begreb«
Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. juni 2015
EU-retten – fortolkning – hensyntagen til sammenhængen og den almindelige betydning af udtrykket – tekster på flere sprog – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – hensyntagen til den almindelige opbygning og formålet med de omhandlede retsforskrifter
Tilnærmelse af lovgivningerne – naturligt mineralvand – direktiv 2009/54 – udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand – naturligt mineralvand fra samme kilde – begreb
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54, art. 4, stk. 1, litra a)-c), art. 6, art. 7, stk. 2, litra a), art. 8, stk. 2, og art. 12, litra a) og b)]
Tilnærmelse af lovgivningerne – Unionens vandpolitik – naturligt mineralvand – direktiv 2000/60 og direktiv 2009/54 – forskellige formål