Sag C-203/14

Consorci Sanitari del Maresme

mod

Corporació de Salut del Maresme i la Selva

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Català de Contractes del Sector Públic)

»Præjudiciel forelæggelse — artikel 267 TEUF — Domstolens kompetence — det forelæggende organs karakter af retsinstans — uafhængighed — obligatorisk retsinstans — direktiv 89/665/EØF — artikel 2 — de for klageprocedurerne ansvarlige instanser — direktiv 2004/18/EF — artikel 1, stk. 8, og artikel 52 — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter — begrebet »offentlig enhed« — offentlige myndigheder — omfattet«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2015

1. Præjudicielle spørgsmål — forelæggelse for Domstolen — en national ret som omhandlet i artikel 267 TEUF — begreb

   (Art. 267 TEUF)

2. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — rent intern situation — anmodning om fortolkning af bestemmelser i national ret, der alene finder anvendelse på virksomheder med hjemsted i den forelæggende rets medlemsstat — bestemmelser, der falder ind under anvendelsesområdet for EU-lovgivningen om offentlige kontrakter — Domstolens kompetence

   (Art. 267 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18; Rådets direktiv 89/665)

3. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18 — økonomiske aktører — begreb — offentlige myndigheder — omfattet — betingelse — bemyndigelse til at tilbyde tjenesteydelser mod vederlag på et marked

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, fjerde betragtning og art. 1, stk. 8)

4. Tilnærmelse af lovgivningerne — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 2004/18 — medlemsstaternes indførelse af officielle lister over godkendte virksomheder eller af attesteringsprocedurer — national lovgivning, der udelukker offentlige myndigheders mulighed for optagelse på de nævnte lister eller for attestering, alt imens den betinger deltagelse i et udbud af en sådan optagelse eller af besiddelsen af en sådan attestering — ikke tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18, art. 52)

5. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — fortolkning af national ret — udelukket

   (Art. 267 TEUF)

1.  Hvad angår vurderingen af et forelæggende organs karakter af ret som omhandlet i artikel 267 TEUF, hvilket spørgsmål udelukkende henhører under EU-retten, skal en hel række forhold tages i betragtning, nemlig om organet er oprettet ved lov, har permanent karakter, virker som obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, og om det er uafhængigt. Det gælder i denne forbindelse, at selv om det forelæggende organ i national ret anses for et forvaltningsorgan, er dette forhold ikke i sig selv afgørende med henblik på denne vurdering.

   Tribunal Català de Contractes del Sector Públic (den catalanske ret for kontrakter i den offentlige sektor) opfylder disse kriterier og har, følgelig, karakter af ret som omhandlet i artikel 267 TEUF. Hvad angår kriteriet om uafhængighed er den nævnte ret således udenforstående i forhold til den myndighed, som har truffet den i hovedsagen omtvistede afgørelse. Det er i denne forbindelse godtgjort, at den nævnte ret udøver sit hverv helt uafhængigt og uden at være underlagt noget hierarkisk forhold eller stå i afhængighedsforhold til nogen og uden at modtage ordrer eller instrukser fra nogen, og at den således er beskyttet mod indgreb og pres udefra, der kan bringe dens medlemmers uafhængige bedømmelse i fare. Hvad angår Tribunal Català de Contractes del Sector Públics karakter af obligatorisk retsinstans, gælder det, at selv om dennes kompetence i medfør af national ret er fakultativ, skal det dog for det første bemærkes, at de afgørelser, der træffes af det forelæggende organ – hvis kompetence ikke forudsætter parternes samtykke – er bindende for disse sidstnævnte. For det andet gør tilbudsgiverne i procedurerne for indgåelse af kontrakter i praksis generelt ikke brug af deres mulighed for direkte at anlægge et søgsmål ved en forvaltningsdomstol uden forinden at have indbragt en klage for Tribunal Català de Contractes del Sector Públic. Under disse omstændigheder opfylder den nævnte ret ligeledes kriteriet om dens karakter af obligatorisk retsinstans.

   (jf. præmis 17, 19, 22-25 og 27)

2.  Domstolen har i princippet ikke kompetence til at besvare et præjudicielt spørgsmål, når det er åbenbart, at den EU-retlige bestemmelse, som Domstolen anmodes om at fortolke, ikke kan finde anvendelse. Med hensyn til en anmodning om fortolkning af en pligt, der er fastsat i den nationale lovgivning om indgåelse af offentlige kontrakter, er den omstændighed, at denne pligt ikke finder anvendelse på virksomheder med hjemsted i andre medlemsstater end den forelæggende rets medlemsstat, uden betydning for Domstolens kompetence. Således indeholder direktiv 89/665 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter og direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter ikke noget holdepunkt for den antagelse, at anvendelse af deres bestemmelser afhænger af forekomsten af en faktisk forbindelse til fri bevægelighed mellem medlemsstaterne. Det er i henhold til direktiverne således ikke en betingelse for, at fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter er underkastet direktivernes bestemmelser, at noget krav vedrørende de bydendes nationalitet eller hjemsted er opfyldt.

   (jf. præmis 29 og 30)

3.  Artikel 1, stk. 8, i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at begrebet »økonomisk aktør«, der er indeholdt i denne bestemmelses andet afsnit, omfatter offentlige myndigheder, hvilke følgelig kan deltage i offentlige udbud, såfremt og for så vidt som de er berettiget til at tilbyde tjenesteydelser mod vederlag på et marked.

   Det følger således af fjerde betragtning til direktiv 2004/18, som udtrykkeligt nævner muligheden for, at et offentligretligt organ afgiver tilbud i forbindelse med en udbudsprocedure, såvel som af det nævnte direktivs artikel 1, stk. 8, som eksplicit lader egenskaben som økonomisk aktør dække enhver offentlig enhed, at direktiv 2004/18 ikke udelukker offentlige myndigheder fra deltagelse i udbud. Det gælder i denne forbindelse, at enhver person, der i betragtning af betingelserne fastsat i udbudsbekendtgørelsen finder sig egnet til at sikre udførelsen af denne kontrakt direkte eller som underleverandør, uagtet den pågældendes status som offentligretlig eller privatretlig, kan være tilbudsgiver eller ansøger, ligesom det er uden betydning, om den pågældende er permanent aktiv på markedet, eller om den pågældende kun handler i enkelte tilfælde, eller om den pågældende modtager offentlige tilskud.

   (jf. præmis 33, 34 og 36 samt domskonkl. 1)

4.  Artikel 52 i direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at selv om denne bestemmelse indeholder visse krav hvad angår fastlæggelsen af betingelserne for optagelse af økonomiske aktører på de officielle nationale lister og til attesteringen, definerer den ikke på udtømmende vis betingelserne for optagelse af disse økonomiske aktører på de officielle nationale lister eller betingelserne for deres adgang til attestering eller de offentlige enheders rettigheder og pligter i denne henseende. Direktiv 2004/18 skal under alle omstændigheder fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, i medfør af hvilken de nationale offentlige myndigheder, der er berettiget til at tilbyde de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den pågældende udbudsbekendtgørelse, på den ene side ikke kan optages på disse lister eller ikke kan modtage denne attestering, hvorimod retten til at deltage i det pågældende udbud på den anden side alene er forbeholdt de aktører, der er opført på de nævnte lister eller besidder den nævnte attestering.

   (jf. præmis 41 og domskonkl. 2)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 43)