Sag C-187/14
Skatteministeriet
mod
DSV Road A/S
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)
»Præjudiciel forelæggelse — EF-toldkodeks — forordning (EØF) nr. 2913/92 — artikel 203 og 204 — forordning (EØF) nr. 2454/93 — artikel 859 — proceduren for ekstern forsendelse — toldskyldens opståen — spørgsmålet, om der foreligger unddragelse fra toldtilsyn — manglende opfyldelse af en forpligtelse — for sen frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet — varer, som modtageren har nægtet at modtage, og som er blevet sendt tilbage uden at være blevet frembudt for toldkontoret — varer, som på ny er blevet henført under en procedure for ekstern forsendelse ved et nyt dokument — direktiv 2006/112/EF — artikel 168, litra e) — transportørens fradrag af importmoms«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. juni 2015
Toldunion — toldskylds opståen ved indførsel, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn — rækkevidde — varer, som modtageren har nægtet at modtage, og som er blevet sendt tilbage uden at være blevet frembudt for toldkontoret — samme varer, som på ny er blevet henført under en procedure for ekstern forsendelse ved et nyt dokument — toldskyld ikke opstået — ikke fastslået, hvilke varer der blev transporteret under hvilken forsendelsesprocedure — nævnte skylds opståen
[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 92, stk. 2, art. 96, stk. 1, litra a), og art. 203)
Toldunion — toldskylds opståen som følge af misligholdelse af en forpligtelse inden for rammerne af en procedure for ekstern forsendelse — rækkevidde — varer, der har været henført under en tidligere forsendelsesprocedure, som frembydes for sent for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med en efterfølgende forsendelsesprocedure — toldskylds opståen — undtagelser — efterprøvelse påhviler den nationale ret
[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 204; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, art. 356, stk. 3, og art. 859, andet led, og nr. 2), litra a) og c)]
Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — fradragsrettens indtræden og omfang — national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af merværdiafgift for en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af merværdiafgiftspligtig speditionsvirksomhed — tilladt
[Rådets direktiv 2006/112, art. 168, litra e)]
Artikel 203 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, skal fortolkes således, at der ikke opstår toldskyld på grundlag af denne artikel alene som følge af den omstændighed, at varer, der er henført under en procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, efter et resultatløst afleveringsforsøg tilbagesendes til afgangsfrihavnen uden at have været frembudt for hverken bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i frihavnen, såfremt det er fastslået, at de samme varer efterfølgende på ny blev transporteret til deres bestemmelsessted i forbindelse med en anden forskriftsmæssigt afsluttet procedure for ekstern fællesskabsforsendelse. I et tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret under den første og den anden procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, opstår der derimod toldskyld i medfør af denne artikel.
I den situation, hvori det kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er disse varer således faktisk blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, da de blev sendt for anden gang. Den manglende frembydelse af disse varer for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med den første fremsendelse heraf, den manglende frembydelse af varerne for toldstedet i frihavnen, da varerne kom retur, henførelsen af nævnte varer under den nye forsendelsesprocedure og den for sene frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet er ikke omstændigheder, som i sig selv er tilstrækkelige til at udgøre unddragelse fra toldtilsyn.
Toldtilsyn i forbindelse med en forsendelsesprocedure foretages i sagens natur på afstand. Toldtilsynet vedrører varer, der ikke befinder sig et bestemt sted, men som transporteres fra et sted til et andet, uden at toldmyndighederne er i stand til at kontrollere deres nøjagtige opholdssted på ethvert tidspunkt af transporten. Dette toldtilsyn, der foretages på afstand, hindres ikke ved den blotte undladelse af at frembyde de omhandlede varer for bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i en frihavn, såfremt alle de andre betingelser, der knytter sig til forsendelsesproceduren, er overholdt. I en sådan situation transporteres de omhandlede varer – på trods af disse undladelser – nemlig stadig under en godkendt forsendelsesprocedure ledsaget af de tilsvarende forsendelsesdokumenter, således at toldmyndighederne altid er i stand til at opnå adgang til varerne med henblik på kontrol heraf.
I den situation, hvori det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er betingelserne for, at der opstår toldskyld i henhold til toldkodeksens artikel 203, stk. 1, derimod opfyldt. I den situation er det nemlig ikke godtgjort, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, således som det kræves i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 1, litra a). I en sådan situation er den kompetente toldmyndighed således forhindret i, i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 92, stk. 2, at fastslå, at forsendelsesproceduren er blevet afsluttet korrekt.
(jf. præmis 26-29 og 32 samt domskonkl. 1)
Artikel 204 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, sammenholdt med artikel 859 i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 214/2007, skal fortolkes således, at den omstændighed, at varer, der har været henført under en tidligere procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, frembydes for sent for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med en efterfølgende procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, udgør en misligholdelse, som bevirker, at der opstår toldskyld, medmindre betingelserne i denne forordnings artikel 356, stk. 3, eller artikel 859, andet led, og nr. 2), litra c), er opfyldt, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
Gennemførelsesforordningens artikel 356, stk. 3, bestemmer i denne henseende, at såfremt varerne frembydes på bestemmelsesstedet efter udløbet af den frist, der er fastsat af afgangsstedet, og denne manglende overholdelse af fristen skyldes omstændigheder, som bestemmelsesstedet finder behørigt godtgjort, og som fragtføreren eller den hovedforpligtede ikke er ansvarlige for, anses sidstnævnte for at have overholdt den fastsatte frist.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den negative betingelse i toldkodeksens artikel 204, hvorefter det er udelukket, at der opstår toldskyld i medfør af denne artikel, såfremt en misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, er opfyldt, foretager gennemførelsesforordningens artikel 859 en udtømmende opregning af de situationer, hvormed denne betingelse kan opfyldes.
Hvad for det første angår gennemførelsesforordningens artikel 859, tredje led, og nr. 2), litra a), kræves det i henhold hertil, at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende, og at varen faktisk er blevet frembudt i uforandret stand på bestemmelsesstedet. I et tilfælde, hvor det er fastslået, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med den første og den anden forsendelsesprocedure, og hvor denne anden forsendelsesprocedure blev afsluttet forskriftsmæssigt, er nævnte betingelser opfyldt. Hvad for det andet angår gennemførelsesforordningens artikel 859, nr. 2), litra c), kræves det i henhold hertil, at selv om fristen i denne forordnings artikel 356 ikke er overholdt, og nævnte artikels stk. 3 ikke finder anvendelse, skal varen alligevel være blevet frembudt på bestemmelsesstedet inden for en rimelig frist. Hvad for det tredje angår samme forordnings artikel 859, andet led, som opstiller en betingelse om, at de omhandlede misligholdelser ikke må skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side, skal begrebet åbenbar forsømmelighed bl.a. vurderes under hensyntagen til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.
(jf. præmis 39, 40, 42 og 44-47 samt domskonkl. 2)
Artikel 168, litra e), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af merværdiafgift ved indførsel, som opkræves hos en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af merværdiafgiftspligtig speditionsvirksomhed.
Da værdien af transporterede varer ikke er en del af de omkostninger, som udgør den pris, der faktureres af en transportør, hvis virksomhed er begrænset til at transportere disse varer mod vederlag, er betingelserne for anvendelse af momsdirektivets artikel 168, litra e), nemlig ikke opfyldt.
(jf. præmis 50 og 51 samt domskonkl. 3)
Sag C-187/14
Skatteministeriet
mod
DSV Road A/S
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret)
»Præjudiciel forelæggelse — EF-toldkodeks — forordning (EØF) nr. 2913/92 — artikel 203 og 204 — forordning (EØF) nr. 2454/93 — artikel 859 — proceduren for ekstern forsendelse — toldskyldens opståen — spørgsmålet, om der foreligger unddragelse fra toldtilsyn — manglende opfyldelse af en forpligtelse — for sen frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet — varer, som modtageren har nægtet at modtage, og som er blevet sendt tilbage uden at være blevet frembudt for toldkontoret — varer, som på ny er blevet henført under en procedure for ekstern forsendelse ved et nyt dokument — direktiv 2006/112/EF — artikel 168, litra e) — transportørens fradrag af importmoms«
Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. juni 2015
Toldunion – toldskylds opståen ved indførsel, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn – rækkevidde – varer, som modtageren har nægtet at modtage, og som er blevet sendt tilbage uden at være blevet frembudt for toldkontoret – samme varer, som på ny er blevet henført under en procedure for ekstern forsendelse ved et nyt dokument – toldskyld ikke opstået – ikke fastslået, hvilke varer der blev transporteret under hvilken forsendelsesprocedure – nævnte skylds opståen
[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 92, stk. 2, art. 96, stk. 1, litra a), og art. 203)
Toldunion – toldskylds opståen som følge af misligholdelse af en forpligtelse inden for rammerne af en procedure for ekstern forsendelse – rækkevidde – varer, der har været henført under en tidligere forsendelsesprocedure, som frembydes for sent for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med en efterfølgende forsendelsesprocedure – toldskylds opståen – undtagelser – efterprøvelse påhviler den nationale ret
[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, art. 204; Kommissionens forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 214/2007, art. 356, stk. 3, og art. 859, andet led, og nr. 2), litra a) og c)]
Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – fradragsrettens indtræden og omfang – national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af merværdiafgift for en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af merværdiafgiftspligtig speditionsvirksomhed – tilladt
[Rådets direktiv 2006/112, art. 168, litra e)]
Artikel 203 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, skal fortolkes således, at der ikke opstår toldskyld på grundlag af denne artikel alene som følge af den omstændighed, at varer, der er henført under en procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, efter et resultatløst afleveringsforsøg tilbagesendes til afgangsfrihavnen uden at have været frembudt for hverken bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i frihavnen, såfremt det er fastslået, at de samme varer efterfølgende på ny blev transporteret til deres bestemmelsessted i forbindelse med en anden forskriftsmæssigt afsluttet procedure for ekstern fællesskabsforsendelse. I et tilfælde, hvor det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret under den første og den anden procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, opstår der derimod toldskyld i medfør af denne artikel.
I den situation, hvori det kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er disse varer således faktisk blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, da de blev sendt for anden gang. Den manglende frembydelse af disse varer for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med den første fremsendelse heraf, den manglende frembydelse af varerne for toldstedet i frihavnen, da varerne kom retur, henførelsen af nævnte varer under den nye forsendelsesprocedure og den for sene frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet er ikke omstændigheder, som i sig selv er tilstrækkelige til at udgøre unddragelse fra toldtilsyn.
Toldtilsyn i forbindelse med en forsendelsesprocedure foretages i sagens natur på afstand. Toldtilsynet vedrører varer, der ikke befinder sig et bestemt sted, men som transporteres fra et sted til et andet, uden at toldmyndighederne er i stand til at kontrollere deres nøjagtige opholdssted på ethvert tidspunkt af transporten. Dette toldtilsyn, der foretages på afstand, hindres ikke ved den blotte undladelse af at frembyde de omhandlede varer for bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i en frihavn, såfremt alle de andre betingelser, der knytter sig til forsendelsesproceduren, er overholdt. I en sådan situation transporteres de omhandlede varer – på trods af disse undladelser – nemlig stadig under en godkendt forsendelsesprocedure ledsaget af de tilsvarende forsendelsesdokumenter, således at toldmyndighederne altid er i stand til at opnå adgang til varerne med henblik på kontrol heraf.
I den situation, hvori det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er betingelserne for, at der opstår toldskyld i henhold til toldkodeksens artikel 203, stk. 1, derimod opfyldt. I den situation er det nemlig ikke godtgjort, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, således som det kræves i henhold til toldkodeksens artikel 96, stk. 1, litra a). I en sådan situation er den kompetente toldmyndighed således forhindret i, i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 92, stk. 2, at fastslå, at forsendelsesproceduren er blevet afsluttet korrekt.
(jf. præmis 26-29 og 32 samt domskonkl. 1)
Artikel 204 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 1791/2006, sammenholdt med artikel 859 i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 214/2007, skal fortolkes således, at den omstændighed, at varer, der har været henført under en tidligere procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, frembydes for sent for bestemmelsestoldstedet i forbindelse med en efterfølgende procedure for ekstern fællesskabsforsendelse, udgør en misligholdelse, som bevirker, at der opstår toldskyld, medmindre betingelserne i denne forordnings artikel 356, stk. 3, eller artikel 859, andet led, og nr. 2), litra c), er opfyldt, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
Gennemførelsesforordningens artikel 356, stk. 3, bestemmer i denne henseende, at såfremt varerne frembydes på bestemmelsesstedet efter udløbet af den frist, der er fastsat af afgangsstedet, og denne manglende overholdelse af fristen skyldes omstændigheder, som bestemmelsesstedet finder behørigt godtgjort, og som fragtføreren eller den hovedforpligtede ikke er ansvarlige for, anses sidstnævnte for at have overholdt den fastsatte frist.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den negative betingelse i toldkodeksens artikel 204, hvorefter det er udelukket, at der opstår toldskyld i medfør af denne artikel, såfremt en misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, er opfyldt, foretager gennemførelsesforordningens artikel 859 en udtømmende opregning af de situationer, hvormed denne betingelse kan opfyldes.
Hvad for det første angår gennemførelsesforordningens artikel 859, tredje led, og nr. 2), litra a), kræves det i henhold hertil, at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende, og at varen faktisk er blevet frembudt i uforandret stand på bestemmelsesstedet. I et tilfælde, hvor det er fastslået, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med den første og den anden forsendelsesprocedure, og hvor denne anden forsendelsesprocedure blev afsluttet forskriftsmæssigt, er nævnte betingelser opfyldt. Hvad for det andet angår gennemførelsesforordningens artikel 859, nr. 2), litra c), kræves det i henhold hertil, at selv om fristen i denne forordnings artikel 356 ikke er overholdt, og nævnte artikels stk. 3 ikke finder anvendelse, skal varen alligevel være blevet frembudt på bestemmelsesstedet inden for en rimelig frist. Hvad for det tredje angår samme forordnings artikel 859, andet led, som opstiller en betingelse om, at de omhandlede misligholdelser ikke må skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side, skal begrebet åbenbar forsømmelighed bl.a. vurderes under hensyntagen til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld, samt til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed.
(jf. præmis 39, 40, 42 og 44-47 samt domskonkl. 2)
Artikel 168, litra e), i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af merværdiafgift ved indførsel, som opkræves hos en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af merværdiafgiftspligtig speditionsvirksomhed.
Da værdien af transporterede varer ikke er en del af de omkostninger, som udgør den pris, der faktureres af en transportør, hvis virksomhed er begrænset til at transportere disse varer mod vederlag, er betingelserne for anvendelse af momsdirektivets artikel 168, litra e), nemlig ikke opfyldt.
(jf. præmis 50 og 51 samt domskonkl. 3)