1. 

Traktatbrudssøgsmål — bevis for traktatbruddet — Kommissionens bevisbyrde — fremlæggelse af forhold, der godtgør traktatbruddet — gendrivelse heraf påhviler den pågældende medlemsstat (art. 258 TEUF) (jf. præmis 42)

2. 

Medlemsstater — forpligtelser — Kommissionens overvågningspligt — medlemsstaternes pligt — samarbejde ved undersøgelser vedrørende gennemførelse af direktiver — kontrol- og oplysningsforpligtelse (jf. præmis 43)

3. 

Traktatbrudssøgsmål — Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget — relevante forhold — forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 258 TEUF) (jf. præmis 63)

4. 

Miljø — affald — direktiv 2008/98 — medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald — rækkevidde — anvendelighed på foranstaltninger med henblik på midlertidig oplagring — nødvendigheden af de foranstaltninger, der skal træffes (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 13 og art. 36, stk. 1) (jf. præmis 66)

5. 

Miljø — affald — direktiv 2008/98 — medlemsstaternes forpligtelse til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald — forpligtelse til at nå et bestemt resultat — medlemsstaternes skønsbeføjelse vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes — grænser — vedvarende situation, der ikke opfylder kravene, medfører en betydelig forringelse af miljøet — traktatbrud (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 13) (jf. præmis 68, 69 og 75)

6. 

Miljø — affald — direktiv 2008/98 — begrebet affald — stof, som man skiller sig af med — udgravningsmateriale — omfattet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98, art. 3, præmis 1) (jf. præmis 70 og 71)

7. 

Medlemsstater — forpligtelser — gennemførelse af direktiver — undladelse — begrundet i interne forhold — ikke tilladt (art. 258 TEUF) (jf. præmis 77)

8. 

Institutionernes retsakter — direktiver — medlemsstaternes gennemførelse — nødvendigheden af at sikre direktivers effektive virkning — forpligtelse, der påhviler enhver myndighed i en medlemsstat, til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige, for at opnå det resultat, der tilsigtes med direktivet — eventuel vedtagelse af midlertidige foranstaltninger (art. 288, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets2008/98) (jf. præmis 78 og 79)

9. 

Miljø — affald — deponering af affald — direktiv 1999/31 — anvendelsesområde — begrebet deponeringsanlæg — midlertidig opbevaringsplads — deponering i mere end ét år — omfattet — ulovlige deponeringsanlæg — omfattet [Rådets direktiv 1999/31, art. 2, litra g)] (jf. præmis 116 og 117)

1) 

Republikken Slovenien har

– 

ved at have tilladt deponering af udgravningsmateriale på grundstykke nr. 115/1 i Teharje kommune (Bukovžlak), uden at sikre, at andet affald ikke tidligere eller samtidigt havde været opbevaret på dette anlæg og eftersom den ikke havde vedtaget foranstaltninger med henblik på fjernelse fra dette anlæg af affald, som ikke var omfattet af den udstedte godkendelse, således at det nævnte anlæg skulle anses for at være et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de betingelser og krav, der er fastsat dels i artikel 13 og artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, dels i artikel 5, stk. 3, litra e), artikel 6, sammenholdt med Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF, artikel 7-9, artikel 11 og artikel 12 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, samt bilag I, II og III til sidstnævnte direktiv,

– 

ved ikke siden april 2009 at have vedtaget tilstrækkelige foranstaltninger for at forebygge og dernæst fjerne deponeringen af udgravningsmateriale, henhørende under rubrik for klassificering af affald nr. 17 05 06 (udgravningsmateriale ikke henhørende under rubrik nr. 17 05 05) og rubrik nr. 17 05 05 (udgravningsmateriale indeholdende farlige stoffer), på byggepladsen til udbygning af det kommunale handelsområde Gaberje-syd, således at dette anlæg ligeledes skulle anses for et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de førnævnte bestemmelser i direktiv 1999/31 og direktiv 2008/98 samt artikel 12, 15 og 17 i sidstnævnte direktiv,

2) 

Republikken Slovenien betaler sagens omkostninger.