Sag C-126/14

»Sveda« UAB

mod

Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas)

»Præjudiciel forelæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 168 — ret til fradrag — fradrag for moms erlagt ved erhvervelsen eller fremstillingen af investeringsgoder — fritidssti, som direkte er beregnet til offentlighedens gratis anvendelse — anvendelse af fritidssti som middel til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. oktober 2015

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — fradragsrettens indtræden og omfang — en afgiftspligtig persons erhvervelse af varer til brug for en økonomisk virksomhed — bedømmelseskriterier

    (Rådets direktiv2006/112, art. 9, stk. 1, andet afsnit, og art. 168)

  2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — fradragsrettens indtræden og omfang — goder og tjenesteydelser anvendt i forbindelse med den afgiftspligtiges afgiftspligtige transaktioner — nødvendigheden af, at der findes en direkte og umiddelbar tilknytning mellem den indgående transaktion og den afgiftspligtiges virksomhed — bedømmelseskriterier

    (Rådets direktiv2006/112, art. 168)

  3. Harmonisering af afgiftslovgivningerne — det fælles merværdiafgiftssystem — fradrag for indgående afgift — fradragsrettens indtræden og omfang — erhvervelse eller fremstilling af investeringsgoder i forbindelse med arbejdet med anlæggelsen af den omhandlede fritidssti, som stilles til offentlighedens rådighed uden beregning — anvendelse af fritidssti som middel til at gennemføre afgiftspligtige transaktioner — ret til fradrag — betingelser

    (Rådets direktiv2006/112, art. 168)

  1.  Det følger af artikel 168 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem, at for så vidt som en afgiftspligtig person, der handler i sin egenskab af afgiftspligtig ved køb af en vare, anvender varen i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner, er den pågældende berettiget til at fradrage den merværdiafgift, der skyldes eller er erlagt for nævnte vare. I denne henseende kan varer og tjenesteydelser erhverves af en person, der handler som afgiftspligtig, til brug for en økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112, selv hvis varerne ikke straks anvendes til denne økonomiske virksomhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig har handlet i egenskab heraf til brug for sin økonomiske virksomhed, er et faktisk spørgsmål, som skal bedømmes under hensyntagen til de samlede oplysninger i sagen, herunder karakteren af den omhandlede vare og den periode, der er forløbet mellem erhvervelsen af varen, og anvendelsen heraf til formål for den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Det tilkommer den nationale ret at foretage denne bedømmelse.

    (jf. præmis 18, 19 og 21)

  2.  Der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække den betalte indgående merværdiafgift, og for at omfanget af denne ret kan fastlægges. Retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, der er erlagt for goder og tjenesteydelser, er således betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse goder eller tjenesteydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Den afgiftspligtige person har ligeledes ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de varer og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.

    I denne henseende tilkommer det i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om en direkte tilknytning, som påhviler skattemyndighederne og de nationale retter, disse at tage alle de omstændigheder, hvorunder de omhandlede transaktioner er blevet gennemført, i betragtning og kun at tage hensyn til de transaktioner, som objektivt er knyttet til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed. Om der foreligger en sådan tilknytning, afhænger således af det objektive indhold af den omhandlede transaktion.

    (jf. præmis 27-29)

  3.  Artikel 168 i direktiv 2006/112 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.

    I denne henseende berører den umiddelbare, gratis anvendelse af investeringsgoder under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ikke nævnte direkte og umiddelbare tilknytning for så vidt som det forhold, at den i hovedsagen omhandlede fritidssti stilles til offentlighedens rådighed, for det første slet ikke er omfattet af nogen som helst fritagelse, der er fastsat i direktiv 2006/112 og for det andet vedrører de omkostninger, som den afgiftspligtige har afholdt til anlæggelsen af denne fritidssti, der kan knyttes til dennes økonomiske virksomhed, ikke aktiviteter, der ligger uden for anvendelsesområdet for merværdiafgift.

    (jf. præmis 33, 34 og 37 samt domskonkl.)