Sag C-125/14

Iron & Smith kft

mod

Unilever NV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék)

»Præjudiciel forelæggelse — varemærker — registrering af et nationalt varemærke, som er identisk med eller ligner et ældre EF-varemærke — EF-varemærke, der er velkendt i Den Europæiske Union — renomméets geografiske udstrækning«

Sammendrag - Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. september 2015

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 2008/95 – EF-varemærke, der er velkendt i Unionen – begreb – renomméets geografiske udstrækning – relevansen af kriterier vedrørende den reelle brug af et EF-varemærke med henblik på at fastslå, at det er velkendt – foreligger ikke

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95, art. 4, stk. 3)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 2008/95 – EF-varemærke, der er velkendt inden for en væsentlig del af Unionens område, men ikke hos den relevante kundekreds i den medlemsstat, der er omfattet af en ansøgning om registrering af et yngre nationalt varemærke – betingelserne for den udvidede beskyttelse er fastsat i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2008/95

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95, art. 4, stk. 3)

1.  Artikel 4, stk. 3, i direktiv 2008/95 om varemærker skal fortolkes således, at når et ældre EF-varemærkes renommé er godtgjort for en væsentlig del af Den Europæiske Unions område, som efter omstændighederne kan være sammenfaldende med en enkelt medlemsstats område, der ikke nødvendigvis er den medlemsstat, hvor ansøgningen om registrering af et yngre nationalt varemærke er blevet indgivet, må det konkluderes, at dette varemærke er velkendt inden for Den Europæiske Union. De kriterier, der er blevet udledt af retspraksis vedrørende den reelle brug af et EF-varemærke, er ikke som sådan relevante med henblik på at afgøre, om et varemærke er »velkendt« som omhandlet i dette direktivs artikel 4, stk. 3.

   (jf. præmis 25 og domskonkl. 1)

2.  Når det ældre EF-varemærke allerede har opnået et renommé inden for en væsentlig del af Den Europæiske Unions område, men ikke hos den relevante kundekreds i den medlemsstat, hvor det yngre nationale varemærke, der er berørt af indsigelsen, er søgt registreret, er indehaveren af EF-varemærket berettiget til den beskyttelse, der er indført ved artikel 4, stk. 3, i direktiv 2008/95 om varemærker, når det viser sig, at en kommercielt set ikke ubetydelig del af nævnte kundekreds har kendskab til dette varemærke, skaber en sammenhæng mellem dette og det yngre varemærke, og at der under hensyntagen til alle de relevante faktorer i det foreliggende tilfælde enten er sket en faktisk og aktuel krænkelse af EF-varemærket, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at der er en alvorlig risiko for, at en sådan krænkelse indtræder i fremtiden.

   (jf. præmis 34 og domskonkl. 2)